Må man kysse en ged

Nytter det at være sponsor........................?

På det enkle svar kan der svares lige så enkelt  JA! JA, DET NYTTER! Det kan jeg ved selvsyn bekræfte, det hjælper endda RIGTIG MEGET!

Ilse og jeg er "deleforældre" til lille Ester, som nu ikke er helt lille længere. Vi har sponseret hende med hver 800 kr. om året siden babyclass - og inden da havde vi Lea. Det sjove ved Ester er jo, at hende har vi kunnet følge personligt.

IMG_0453.JPG

Her ses lille Ester for 3 år siden i 2011, da gik hun i 1. klasse og var 5-6 år.

IMG_0146.JPG

Siden er Esters storesøster, Grace også kommet under vores lune sponsorvinger. Det første år af hendes gymnasium, (tror jeg det kan sammenlignes med) betalte jeg det selv sammen med familien. men da det rent faktisk koster 3000 kr. om året, syntes jeg, det kunne være rigtig dejligt med lidt støtte, og derfor er det dejligt at nogle af mine strikkevenner i strikkeklubben har været gavmilde de sidste 2 år,  og har støttet op. De andre gange har jeg haft pengene sendt med andre danskere ned til Grace. Grace går ikke på NLAI og derfor har pengene ikke kunnet overføres direkte til skolen, som vi gør med Esters.

Denne gang havde jeg så fornøjelsen - både af at møde Grace - og overrække hende penge. Hun går og venter på karaktererne fra de sidste test, inden hun kan gå videre. Derfor ville jeg ikke give hende alle pengene. Der skal være orden i sagerne. Hun ville imidlertid gerne udnytte tiden med et EDB -kursus, og det fik hun penge til. Hun er meget beskeden og sød og hun var utrolig rørt - og det blev jeg selvfølgelig også. Nu er det jo dejligt at lege julemand - så jeg gav hende 1000 Kenyashilling (65 kr.) til hendes mor, som jeg ved har det hårdt.

 

IMG_0292.JPG

Den dag, det var aftalt, vi skulle besøge Ester og Graces familie stod det simpelt hen ned i STÆNGER. De bor i en compound ( en slags lejr) 4 km fra skolen, og som I kan se på billedet var det er noget dramatisk tur derud. Taxachaufføren - i sin nye bil - var mindre end glad, for at køre kunne vi mærke, så vi gave ham en god betaling for turen, som i sandhed også tog laaaaaaaaaaaaaang tid.

IMG_0282.JPG

Ester, Grace, deres mor, og storebror bor hos deres bedste mor i et lille bitte bitte hus inde i kompounden. Vi var selvfølgelig ret spændte på at se, hvilket syn, der ville møde os - men vi blev glædeligt overrasket over, hvor pænt, men småt og meget spartansk, de bor. Hele deres hus er er mindre end min stue, og der bor de 5 mennesker. Jeg havde været skilt og indlagt på den lukkede afdeling, tror jeg, hvis det var mig, der skulle lev under de forhold. Men de har intet valg. Faktisk så boede de jo rigtig flot i forhold til millioner af andre Afrikanere.

Det viste sig at de 65 kr. jeg havde givet Grace til sin mor, lige havde været det, der havde reddet deres tilværelse i denne omgang. Moderen dyrker nogle få grøntsager i deres lille gårdhave og sælger, og for de penge køber hun så nogle andres grøntsager, går den lange vej ind til Nakuru og sælger dem osv.

IMG_0275.JPG

Manden - i den blå trøje - er Peter. Han er selv børnehjemsbarn fra NLAI, og har taget en læreruddannelse og underviser nu på skolen. Udover at være meget musikalsk ( underviser i sang og rytmik på skolen) er han også kunstner og maler, og det dejligste menneske, man kan tænke sig. Han elsker sine elever kan man mærke, og gør en stor ekstra indsats for dem. Han tilbød også at tage med ud til Graces familie og være tolk for familien, som kun taler swahili. De 5 ord på swahili, jeg kender..... goddag, gå væk, kom her, og TAK - kommer man jo ikke vældig langt med i en snak om hverdagslivet.

IMG_0280.JPG

Vi skulle selvfølgelig fotograferes sammen - og selv om jeg har tabt mange kilo, så går der da stadig 2 afrikaner på min størrelse :(  Her kan I se hele deres stue. Til høre for skabet var der et forhæng ind til et andet rum, som vi ikke så.

IMG_0278.JPG

Ester var selvfølgelig mere end glad for de små ting vi havde med til hende. Lidt tuscher, fint papir, en saks og malebog fra Fakta i Brande, og så havde jeg fundet nogle kladdehæfter i Nakuru til ca 50 øre, så dem havde jeg også investeret i :) Til moderen havde jeg skrevet et lille kort og pakket lidt flere penge ind i. Hun pakkede det ikke op, men stak det - lige som jeg selv ofte gør ind på hylde 2 - BH´en), så håber jeg det kan lette hendes hverdag en smule.

IMG_0285.JPG

Her ses deres "have", hvor der også løb et par fjerløse magre høns rundt.

IMG_0288.JPG

Graces mor er omkring 45 år, og Grace ligner hende utroligt meget. Bedstemoderen vidste ikke hvor gammel hun var. Men sikke et dejligt tandløst smil hun havde - en herlig kvinde. Det ville have været rigtig interessant at kunne have snakket swahili og have hørt hendes livhistorie. Men det blev ikke i denne omgang.

IMG_0290.JPG

Desværre var Grace ikke hjemme mens vi var der, hun skulle passe sit kursus, så vi nåede bare lige en regnvåd krammer.

IMG_0291.JPG

OM det NYTTER.....?  Ja, Grace ønsker at blive advokat. Den drøm ville hun sandsynligvis aldrig kunne leve ud, med mindre nogen påtog sig et sponsorrat. Det har strikkeklubben og jeg gjort, og så må vi bare håbe, at drømmen bliver udlevet for hendes egen og familiens skyld. Hun er deres håb om en bedre fremtid, for med salg af nogle få grøntsager hedder det først og fremmest OVERLEVELSE, der skal meget mere til, hvis der skal mere gang i bl.a. Afrika.

Tænk, hvis hver person i I-landende tog hånd om et andet menneske i ulandene - mon så ikke, vi kunne få fordelt goderne lidt mere retfærdigt, og verden et bedre sted at være. Måske utopi - men jeg ER et meget naiv menneske :)

 

Rejseplaner.....................

Jeg er ved at detailpudse vore rejseplaner for næste Kenyatur i februar. Syntes lige jeg havde styr på det, men i går lørdag åbnede der sig nye muligheder.

stivning 076.JPG

Min gamle chef fra Arnborg Brugs kontaktede mig, fordi hun er ved at pakke 25 kufferter, som skal med en efterskole til "min skole" i Nakuru. Hun havde plads til lidt ekstra kilo, og det er jo et tilbud, man ikke siger nej til - så efter en julestøvsugning, lidt gele i håret og en læbestift i lommen, startede vi Zafiraen op og satte næsen mod Sdr. Felding.

Jytte er en særdeles arbejdsom og aktiv quinde. Lige som jeg, er hun grebet af Kenyafeber og har sammen med Susanne ( leder af NLAI) og et par andre danskere blandt andet fået stablet en fantastisk flot brudebutik på benene i Nakuru.

brudebillede nakuru.jpg

Desværre har vi ikke fået koordineret vore rejsetidspunkter, så den dag vi skulle ankomme til Nakuru var det meningen, at Jytte skulle rejse hjem til DK. Det var jo super ærgerligt, når vi nu kender hinanden så godt!  Men heldigvis tænker Jytte nu på at snuppe 14 dage mere i Nakuru og så rejse med Per og mig hjem. Det ville jeg jo være  tryg ved. Desuden er Jytte jo ikke sådan en 5 stjernet pivskid som mig - så nu har hun overtalt os til at prøve at bo hos NANCY, som driver en lille hyggelig pension. For det første sparer man jo snuden af en rumkapsel ved at bo lidt mere primitivt, for det andet lever man jo også at lidt mere Kenyansk, end når man bor på 5 stjernet.

Per var straks med på ideen, og efter at have set Jyttes billeder fra Nancy´s - og Karen Margrethe ( en anden Kenya veteran) har undersøgt om der er plads, og et værelse med bad, er jeg ski også hoppet med på ideen. UHA UHA!!!! Hvad ender det da ikke med :)

Nu håber jeg så bare på, at Jytte får ændret sine rejseplaner og bliver i Nakuru sammen med os.

Nu har jeg fået fordelt alt det glas vi skal have med hos venner og bekendte, og så venter jeg på en ordentlig røvfuld smykkematerialer: låse, læder og gummisnørrer, ørekroge og hvad har vi - fra Kina.

Sidder du og får lyst til at støtte kioolulus perleprojekt for krisecentrets kvinder, er du mere end velkommen til at støtte projektet.

kioolulus konto i Handelsbanken er
Reg. 7621 kontonummer 2136444 
Husk at skrive dit navn.

Der er også mulighed for at indbetale på skolens konto - så kan du faktisk trække beløbet fra i skat. Send mig en mail. hvis du er interesseret i det :)

Marianne@frusommer.dk

Du kan læse mere om projektet på www.kioolulu.org

TAK til alle jer der har støttet mit projekt denne og de andre 2 gange. For en god ordens skyld, vil jeg gøre opmærksom på, at
ALLE DONATIONER GÅR UBESKÅRET TIL PROJEKTET:)

 


 

Kenya, soon I come!!!!!...................

Når mørket sænker sig og blæsten rusker i træerne, så glæder jeg mig til næste tur ned på kioo lulu. Det perleværksted jeg har startet i Nakuru i Kenya.

afrikaglas 004.JPG

Snart er det ikke nok at drømme - for billetterne til næste arbejdsbesøg er bestilt. Købte dem billigt for 2 måneder siden, da de var helt nede i 4400 tur/retur. Gjorde en god handel, da de ofte koster rundt 7000 kr. Lidt surt var det derfor at opdage, at priserne er faldet yderligere - faktisk helt ned til 3500 kr. Pyha. Det er helt sikkert bombeangrebet i Nairobi, der har skræmt tursiterne væk. Vi bestilte vore billetter inden, og havde vi ikke gjort det, ved jeg da heller ikke, om jeg havde valgt at blive hjemme. Meeeen, det er jo det personerne bag terroren  vil, så selvfølgelig skal vi afsted. Det kan ikke betale sig at græde over spildt mælk, meeeen jeg kunne jo have købt meget glas for de penge. Faktisk kunne jeg have købt halvdelen af de glasstænger, der ses på billedet.

afrikaglas 011.JPG

Sådan så det ud uden for vinduerne, da jeg sidst pakkede glas - og lige om lidt skal jeg bestille mere glas til kioo lulu ( som betyder glas perle). Jeg har stadig lidt penge tilbage på perlekontoen omend det svinder. Søde glasperle magere fra Norge har doneret penge til glas.

afrikaglas 007.JPG

Fantastiske Lise Nilsen fra Norge laver hvert år en indsamling blandt sine FB perlevenner, sidste år til fordel for kioo lulu - og det er jeg og "mine kvinder" fra projektet meget taknemmelige for. Der ud over havde hun bestilt glas i England. Så da jeg modtog det glas, jeg havde bestilt var der ekstra pakker fra Lise med. DET ER ALTSÅ EN KVINDE, DER GØR NOGET FOR ANDRE. TAK LISE :)

IMG_0715.JPG

Til februar tager jeg sammen med Per - og måske en perleveninde - tilbage til værkstedet og lærer dem nye færdigheder, så de kan fortsætte med at tjene en lille løn. Det er faktisk ikke så ringe endda.

Hvis du har lyst til at læse mere om projektet kan du gå ind på www.kioolulu.org og på min egen hjemmeside www.frusommer.dk

Jeg modtager også gerne beløb til materialer til kvindernes fortsatte smykkeproduktion. Hver en krone går ubeskåret til projektet. Jeg afholder selv alle rejse og opholdsudgifter.

ALL IN med 4. klasse på Uhre skole

Hvis man tror at børn i dag er ligeglade med andre end dem selv, kan man godt tro om igen!

Uhre skole 032.JPG

Det var en forventningsfuld 4. klasse der ventede mig på Uhre Friskole i formiddag. De har besluttet sig for at lave entreprenør-arbejde omkring Ilses BOGPROJEKT og mit PERLEPROJEKT - begge projekter vi har startet i Kenya.

Uhre skole 006.JPG

Jeg var ude og fortælle om mit perleprojekt www.kioolulu.org på skolen i dag. Jeg startede for 2 år siden et glasperleprojekt på et kvindekrisecenter i Nakuru/Kenya og har været dernede 2 gange. Jeg skal derned igen i februar og følge op på tingene. Derfor er det jo herligt at kunne indgå et samarbejde med Uhre Friskole, som vil være med til at samle ind til børnene på børnehjemmet på New Life Africa International

http://newlife-africa.org.linux5.unoeuro-server.com/6.html?&L=0

Det var en flok dejlige, nysgerrige unger der modtog mig, og interesserede kiggede på perler, 130 billeder på overhead og stille en masse relevante spørgsmål.

 

Uhre skole 009.JPG

Jeg kunne høre, at de allerede havde suget en masse viden til sig fra Ilses foredrag i mandags, selv om de først startede på projektet i mandags. Nu skal de så til at træffe beslutninger om, hvad de vil fabrikere med salg for øje. De var meget interesserede i at se billederne af børn på deres egen alder i Afrika, og jeg tror nok, de selv følte, at de er lidt forkælede i forhold til børnene på børnehjemmet, selv om de rent faktisk har det rigtig godt, efter Afrikanske tilstande.

Ungerne skal på ingen måde føle skyld over at have det så godt, men jeg synes, det er ret fint, at de tænker lidt over, at det ikke er en selvfølgelighed, at man har det så materielt godt som vi har det her i DK.

Jeg glæder mig til at se, hvad de får lyst til at lave for at skaffe penge, og jeg vil selvfølgelig hjælpe dem så godt som muligt. Og håber så igen, at der er mange mennesker, der får lyst til at støtte klassens projekter, så de kan samle en masse penge ind. Jeg har sagt, at jeg synes, DE skal bestemme, hvad pengene skal bruges til. Ikke nødvendigvis mit projekt, men noget der måske kan glæde børnene på børnehjemmet. Måske kan de også via mails opretholde en kontakt med nogle af børnene på børnehjemmet, og derved lære en masse engelsk, og få et indblik i det at være barn i Kenya og barn på børnehjem.

Jeg kan også mærke på de 2 lærer Bente og Marianne, at de også brænder for sagen. Der er i det hele taget den dejlig "ånd" på Uhre Friskole :)

Kenya - ikke bare for sjov!

Der er langt mellem de forfærdelige billeder, der har været vist de sidste dage fra West Gate shopping center i Nairobi og de billeder af Kenya og dens dejlige befolkning, jeg har på nethinden og på min PC.

IMG_0955.JPG

Faktisk er jeg DYBT berørt over det terrorangreb. En af pigerne fra New Life Africa International (NLAI) var involveret i gidsel dramaet. Hun gemte sig i 4 timer i shopping centret , før hun blev reddet.

På nuværende tidspunktet har gidseldramaet været i gang i 3 døgn, mens hele verden kigger på. 63 mennesker er indtil nu døde og mange mange flere sårede, og endnu har hæren ikke kontrol over shoppingcentret. Tænk på de mennesker, og hvad de har været udsat for. Det fatter man næppe. Personligt synes jeg, at terrorangreb er noget af det FEJESTE, man kan begive sig af med. Det rammer totalt uskyldige mennesker, som bare opholder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg synes, det er fair at kæmpe for sine meninger, men det skal klart foregå efter DEMOKRATISKE principper. Vi skal værne om  demokratiet, det er ikke en selvfølgelighed!

Per og jeg har allerede bestilt billetter til vinter, det er på en måde godt, for ellers er jeg ikke sikker på, at jeg turde tage ned til Kenya til mine dejlig piger på perleværkstedet ( se www.kioolulu.org). Det er den magt terroren kan have. På den anden side så ved man jo aldrig, hvor terrorister slår til næste gang - det kan jo lige så godt være i Kolding som i Kenya og jeg har ikke tænkte mig at sidde hjemme på grund af angst!

IMG_0778.JPG

Per lavede i 2011 legeplads til Krisecentrets børn på NLAI i Nakuru, og lærte børnene at lege, det kunne de nemlig ikke finde ud af!

IMG_0729.JPG

Imens havde jeg travlt med at undervise krisecentrets kvinder i at brænde perler og lave smykker af dem. Læg mærke til væggen. De havde lavet velkomst til mig, Wellcome Marianne på væggen, digtet en sang som de sang, mens de overdryssede mig med konfetti, som de havde lavet med en hullemaskine :)

Jeg har fået utroligt mange velsignelser på turene til Kenya - så derfor vil jeg også ydmygt sende et GOD BLESS ALL OF YOU til min Kenyanske venner.

Event-veninder........

I mit univers findes der flere slags veninder. Der findes gode veninder, af den slags man møder gennem livet i kraft af arbejde, børn, studier osv. Der findes hjerteveninder, det er dem, man altid er på bølgelængde med uanset, om man har set hinanden dagen før eller for 8 år siden eller måske 30 år siden. Og så findes der EVENT-veninder. Dem er jeg så heldig at have et par stykker af. Lad mig med det samme slå det helt fast - de hænger ikke på træerne!!!!! En event-veninde er en, der uden en større overtalelse springer med på en ide, når man har fået i et lyst øjeblik. En, der med lys i øjnene siger "Jaaaaaaaaaaaaaaah - den er jeg med på" - og så går med hele vejen. En som griber bolden i luften og header den tilbage, og sparrer så det kan mærkes.

IMG_0309.JPG

Den, jeg har haft flest projekter med i mit voksenliv, er ubetinget Ilse! Vi har lavet Danmarks største  Hatteforening, Efterfødselsgruppe, Forældre og Fødsel gruppe, vi har haft sommerhus sammen, kolonihave, vindyrkning, Afrikaprojekter, Efterskoleprojekt om Afrika, og skal nu i gang med et andet skoleprojekt om Afrika. Vi har lavet strikkeklub og Strikkefestival - ja, vi har sikkert lavet flere projekter, som er gået i glemmebogen gennem de 35 år, vi har kendt hinanden. Mange af projekterne og ideerne er ofte blevet udviklet over et par flasker vin eller syv - men vi har også formået at holde fast i dem, også når vi var kommet over de værste tømmermænd, og vi har ført mange af ideerne ud i livet!

IMG_1242.JPG

Jeg har andre virkelig GODE og DEJLIGE veninder, som jeg har andre ting med, men som ikke har helt det samme iværksættergen og trang, som Ilse og jeg har- så når vi har snakket om vilde ideer med de andre, er det ligesom ikke blevet til noget, når det er blevet hverdag efter en våd aften :)  

Karin er f.eks. min mad, strikke, filte, hækle og KREA-veninde og meget  mere gennem mere end 40 år! Ja, så er hun også en af dem, jeg elsker mest at være på ferie med! Hun er rummelig, sjov, tuder som en kælling, når hun bliver rørt ( og det gør hun heldigvis tit :) og så er hun i besiddelse af den sorteste humor der kan opdrives på den nordlige halvkugle! Hun er for sjov at være på ferie med! Vi mødte faktisk hinanden i toget fra Brande til Herning, da vi skulle begynde på Herning Sy- og Tilskærerskole, da vi var yngre end lakrids. Måske var det i 1972? Og så har vi sammen strikket cykler!!! 

Sverige april 2012 041.JPG

Men for at vende tilbage til event-veninderne. Det er guld værd, for sådan en damp-hjerne, som mig, at have en event-veninde. Ilse og jeg er som nat og dag og supplerer hinanden rigtig godt. Ilse er "bogholderen"  - der kan holde tingene på jorden uden at "kille" dem totalt - når min hjerne har dampet ud med vilde ideer.  Ilse har været "FAKTA-BOKSEN" på side 2. Hun er den, der elsker at føre regnskab, finde oplysninger på nettet, og som laver alt det, jeg synes er træls eller for svært - og så har jeg lavet det mere kreative med de store armbevægelser. Vi har altid været et godt makkerpar, synes jeg.

IMG_1225.JPG

Her holder Dina åbningstale ved Yarnbombing  af  Brande 2012

Sidste år i forbindelse med strikkeklub og strikkefestival - fik jeg så en ny event-veninde, af en helt anden slags. Jeg lærte Dina at kende. Dina har tilfældigvis en Café - CafeTankefryd , og det var lige det, der var brug for, for at lave en strikkecafe. Efter en pludselig indskydelse gik min veninde Karin og jeg ind i cafeen og fortalte om vores ide. Efter 2½ minuts introduktion til en strikkecafe, var hun med på ideen. Før man kunne nå at trække ud i lokummet - havde vi dannet en lille bestyrelse, og skal jeg da lige mene, at ideerne tog fart, for i Dina har jeg nemlig mødt en lige-kvinde (ligemand)- ja, måske endda en over-kvinde (overmand)!  Man kan simpelthen ikke bruge ordet ligemand eller overmand om Dina - for hun er noget af det mest søde og feminine, der er sat på denne jord. Men tag ikke fejl - hun har en vilje af stål, men vælger vist sine kampe med omhu! 

Sverige april 2012 057.JPG

Da jeg foreslog strikkecafe og strikkefestival, ja, så forslog hun Yarnbombing af Brande, og da jeg foreslog Søren Slange, så havde hun allerede mentalt pakket en Siemens Mølle ind i strik og holdt møde med Siemens om det.  Når jeg snakkede PR - havde hun allerede snakket med en journalist.

Yarnbombing af brande 2012 016.JPG

Brandes torv var bogstaveligt talt pakket ind i farvestrålende strik.

Jeg har en syg kreativ hjerne. Når jeg knalder hovedet i puden om aften for at sove, og er ved at besvime af træthed, siger det bare "Pliiiiing"  - og så vælter det ned på harddisken med ideer. Totalt ustruktureret, og det betyder selvfølgelig, at jeg ind imellem bliver enormt stresset - for ideerne er selvfølgelig så gode, at de føres ud i livet! Men nu er det jo begrænset, hvor meget man som enkeltperson kan gabe over - og så er det jo fantastisk med en sparringspartner som Dina, der bevarer sine små spinkle fødder på parketgulvet med så dyb en ro, at man tror, hun er gået i koma!!!! Jeg fatter ikke, hvordan hun bærer sig ad. DET ville jeg ski gerne lære - i hvert tilfælde i mit næste liv, hvis det ikke kan blive i dette.

Måske er det godt nok, at vi begge er travle personer - for hvis vi havde mere tid til at udvikle ideer, ja, så ved jeg da slet ikke, hvor vi ville ende. Men ét er sikkert, vi har ikke lavet vores sidste projekt endnu. Det næste vi har gang i er et KNIT-TOGETHER-ARRANGEMENT, hvor strikkekvinder er inviteret på en heldags-forkælelses-dag med lækker brunch, foredrag af Hanne Pjested, mere mad, strik, vin og hygge den 26. oktober på Cafe Tankefryd. ( Det kan du iøvrigt læse mere om på http://www.barndestrik.som og frusommer.dk)

 

Yarnbombing af brande 2012 002.JPG

Lene fra Bording, kunne også godt blive en af event-veninderne - jeg vil faktisk sige, at hun allerede er det. Vi har bare ikke kendt hinanden så længe - og kender måske ikke hinanden så godt på det personlige plan, men Lene sprang da bare lige med på Strikkefestivalvognen og hun er uundværlig i det team. Hvilken energi, overblik og arbejdskraft og RO, hun besidder.  Og så er hun da heller ikke uden humor! Det er faktisk betegnende for alle mine veninder - uden humor går det ikke!

TAK kære EVENT-veninder fordi I er, som I er. Håber vi sammen skal mange nye projekter i årene frem over :)