Må man kysse en ged

En lille rød......... mig og min støvsuger

støvsuger.JPG

Nu ER det altså ikke fordi, vi ikke har en støvsuger i huset. Vi har faktisk 2! Dvs - at fra i dag har vi ikke mindre en 3. Om vi har det rent??? Næhhh, ikke specielt! Om vi elsker at støvsuge? Absolut ikke! Jammen, hvorfor i alverden så anskaffe sig en mere i en verden, hvor mange prøver at downsize??? JO. forklaring følger!!!

Da Per og jeg flytte sammen i 1974 (lige efter anden verdenskrig sådan ca.) arvede vi en gammel brugt Nilfisk. I ved, de der opretstående tunge metaldyr, man nu i nogle år har lavet lamper af. God maskine, der ikke kunne slides op - men som ikke var særlig sexet, tung som en rendegraver at slæbe op og ned ad trapper - og allerværst - den lugtede af våd hund. Ja, det har vi nu haft flere i årenes løb, der gjorde!
Så på et tidspunkt, da det var blevet moderne med lidt lavere terrængående, der ikke væltede så nemt, købte vi en lidt fiksere model. Suge kunne den ikke - men pæn var den.

Det bliver man selvfølgelig træt af med hunde, katte og små børn, så på et tidspunkt købte vi en anden billig suger. Per har altid ment, at tingene ikke behøver at høre til i luksusklassen - ja, der er faktisk lidt Lars Larsen over ham, hvad det angår - så i årenes løb har vi afprøvet adskillige mere eller mindre vellykkede billige modeller.

dyson.JPG

På et tidspunkt på da økonomien var rimelig OK, overtalte datteren os til at købe en DYSON!!! En maskine, der bare vil noget - som hun sagde. Den hoppede mutti så på, selv om prisen var ret ublu, men nu sku der fanemej andre boller på suppen og suges ud - helt ud i hjørnerne!!! Så gang i nethandel og plastkort og så var Dyson i hus. Okay, pænt lilla topstykke - men for hunnan for et monstrum. Den er tung og vælter for et godt ord, synes jeg, og mundstykket!!! HA HA - det får ikke 6 stjerner her fra. Drejer dårligt, ikke nem at støvsuge med, mærkeligt håndtag og ikke et mundstykke til at støvsuge møbler med. Det er selvfølgeligt noget jeg er gået lidt stille med, for Per var på forhånd ret skeptisk, og det var ligesom mig, der fik det presset igennem, og nu er der jo ingen grund til frivilligt at skyde sig selv i foden, vel!
Nielsen kunne godt have nøjes med en fra jem og fix!!! Nå, men under påskud af, at det ville være rart med en lille støvsuger oven på, så man var fri for at slæbe den op og ned, blev vi så enige om, at vi kunne prøve med en lille jem og fix model. Den kostede ikke mange basseører. Støvsuger ret godt - men larmer så ørerne falder af. Det mente Per nu ikke var så slemt, ja altså lige indtil han selv skulle støvsuge - så ville han da godt indrømme, at den ikke var helt støjsvag. Heldigvis er ledningen kun 1½ meter lang, så bare man skal støvsuge soveværelset, må man flytte stik flere gang - også irriterende - men positivt så er der da heldigvis stille det minut :)

Så skete underet (måske)? Sønnen anskaffede sig en Electrolux i Bilka. Han berømmede den for sin sugeevne og sit svage støjniveau. Pæn blå farve - så den blev jeg da lidt tændt på. Besluttede mig for at ønske mig den i fødselsdagsgave og for at hjælpe Nielsen lidt på vej holdt jeg øje på Bilka-annoncerne. Lykken står den kække hustru bi, og pludselig var den på bud!!! Med lidt kvindelist og hjælp fra sønnen, fik jeg sået et pænt stort frø :) Det havde jeg så glemt ALT om, for det er flere måneder siden.

Men sørme om der så ikke i dag - 2 dage før min fødselsdag - stod en stor gave uden for soveværelset, da jeg var færdig med at støvsuge der. Og YEAHHH, det var så støvsuger nummer 10 eller lignende. Den er godt nok RØD! Men nu har vi så ET RØDT objekt i huset og det er der vel ingen der tager skade af, vel? Det giver nærmest jordforbindelse.
Så i en fart blev Electroluxen samlet, og så gik jeg i gang med resten af overetagen, mens Per læste brugsanvisning.:)

Op på max - og virkelig rimelig lydsvag. Dejligt!!! Og så skulle dyret stå sin prøve. Jammen for S….. da den kan suge!!!!!! Jeg kunne nærmest ikke TRÆKKE den hen over trægulvet, så den måtte skrues ned på minimum - og den spandt som en kattekilling - helt stille og nydeligt. Nem at dreje og god at holde ved. YES!!!

gulvtæppe.JPG

Derefter skulle den bestå sin prøve på husets eneste gulvtæppe!!! Op på max igen og så i gang. Ja billedet taler vist for sig selv. Den nærmest SLUGTE gulvtæppet, der ellers er listet fast og har ligget fast i 1000 år. DET gør det så IKKE længere!!!! Jeg fik slukket maskinen i en fart og var ved at dø af grin. Kaldte på Nielsen, som osse fik sig en ordentlig griner. Nu tror jeg, jeg læser manualen - og så skal jeg nok få styr på den lille røde krabat - som osse har et smart lille mundstykke til møbler og lofter, man bare klikker på skaftet. Nu mangler jeg lige at læse manualen - det er vist det man gør, hvis alt andet går galt!

Hurra, for teknikken - OG kost og fejeblad :)

TAK fordi du gider læse med :)


Hvad skete der lige der...........?

Kender du det ikke godt? Man står glad og fro ud af sin bil, slukker ret overskudsagtig for et blinkende cykel baglys - ikke på ens egen cykel forstås - men på en lækker herrecykel parkeret uden for Aldi. Glorien strammer en smule, for man tænker, at der sparede man da lige bilisterne for en mørk cyklelist!!!!

Man høster en lænket kundevogn og går med sin demens-seddel med hele 3 ting til husholdningen ind for at handle. Finder hurtig 15 og bevæger sig så intetanende mod kassen.

Og hvad står så lige der, midt i al pulleret  ( nordjysk udtryk for skrammel)!

004.JPG

8 uundværlige forret/dessertforme til blot 79.95 kr. Ja, jeg ved ikke hvad der lige skete. Jeg anede ikke, at jeg har manglet lige netop sådan et sæt hele mit liv!!!!!

Af en eller anden grund - spørg ikke HVORDAN - så landede de i min indkøbsvogn, hvor jeg i forvejen havde købt 500 % for meget. Da skramlet i al hast var betalt, skyndte jeg mig hjem - overvejende, HVEM man, i anledning af julen, kunne prakke dem på.

002.JPG

Nu skal man jo ikke give noget væk, som man ikke selv ved, hvordan ser ud, så jeg var derfor forpligtet til liiiiige at se, hvordan formene så ud. Og HJÆLP, hvor fine! DEM kan jeg bestemt ikke leve uden. Nu skal der faneme stables mad i lag! Og der skal findes opskrifter. Jeg glæææææææder mig :) Og har jeg desuden én bekymring mindre. Nu skal jeg ikke bekymre mig om, hvordan jeg slipper af med dem :)

Glad i låget....PLASTIKlåget

Tubberware 009.JPG

Der er bare nogle ting mit liv er for kort til, og en af de ting er Tubberware demonstrationer. Men nu er der så bare lige det, at en af mine søde unge kollegaer er blevet demonstrant af ovennævnte produkt - og så skulle da pokker stå i, at man ikke skulle kunne fornøje sig en enkelt aften med lidt plastik i kække farver, gode kolleger en del pizzaer og noget hjemmelavet is!

Jeg er i den grad opvokset med farveløse Tupperware-genstande - af en hver art - med let fedtede plastiklåg. På et tidspunkt i 70´erne kom der dog i den grad spræl på  kulørerne. Nu kunne man få de små djævle i både lysegul, lyserød og lyseblå - mens lågene forblev i ugennemsigtig mælkehvid GRIM plastik. Jeg er aldrig besvimet af benovelse over denne opfindelse - den var både grim og dyr! Og det er den vel stadig - bare lidt mere kulørt. (UNDSKYLD Heidi) Det gjorde min mor dog. Og hun deltog i utallige demoer og køkkenskabene var fyldt til kanten af bøtter i alle mulige og umulige størrelser. Og for at forsvare endnu et GODT KØB, var mor selvfølgelig nødt til at forære sin plastiksamling af ældre dato væk, så far ikke skulle opdage det gode køb!

Derfor har jeg gennem tiden været modtager af millioner af bøtter fra min strukturerede og ordentlige mor, men af en eller anden måde er lågene altid forsvundet ( via LÅG-monstret ven med SOKKE-monstret), og hvad skal man med en bøtte uden låg? - Så i ny og næ har jeg i nattens mulm og mørke også ladet dem sive ned i småt brændbart, når ingen lige så det. Til gengæld - indrømmet - har der altid været meget mere orden i mors køleskab end i mit - ja, ordet orden er ikke eksisterende i min køleskabsordbog!!!!! Mit køleskab ligner vel mest noget fra et Vietnamesisk gadekøkken!!!

Tubberware 007.JPG

Plastiklåg eller ej - så er dælme længe siden jeg har grinet så meget, som jeg gjorde i aftes. Den rette blanding af træthed, vin og snak lige under bæltestedet fungerede som en humørbooster af den voldsomme slags. En af kollegaerne måtte flere gange forlade selskabet pga grineanfald med deraf følgende krampegråd. Jeg vil sige demonstranten Heidi tog det pænt - men hun kender os jo, og var syg og på piller.

Jeg har i rigtig mange år af mit arbejdsliv arbejdet som selvstændig herhjemme, det var gode år....MEN hvor jeg altså nyder mine dejlige arbejdskammerater. De har lige så dårlig humor som mig ( nogle af dem!!!) - så jeg var bare SÅ glad i låget, da jeg træt væltede omkuld i aftes.

 

Plastiklåg eller ej - ja, gæt så lige, HVEM der kom til at købe op til flere Tubberwareprodukter.

Tubberware 008.JPG