Må man kysse en ged

SKAGEN........er SAGEN!

Lad mig sige det straks - det er ikke sidste gang, jeg har været i Skagen. Ej heller første - for jeg var der 3-4 dage i forrige århundrede. Nærmere betegnet 1986. Dengang var det, der gjorde størst indtryk, noget røvdårligt musik vi hørte af en “musiker”, der kaldte sig Børge Biceps - glemmer det aldrig!!!! Boede i sommerhus lidt uden for byen sammen med gode venner. Altså ikke ALT for meget kulturelt fis dengang :)

Marie Krøyer

Marie Krøyer

Det var så til gengæld denne gang - godt 30 år senere. Jeg købte, for nogle år siden en bog om skagensmalerne og læste lidt i den - og jo den fangede mig - og jeg bestemte, at engang ville jeg derop og kigge og besøge museerne deroppe. Det var så nu, vi var der med et andet hold dejlige venner. Vejret var rigtig dejligt septembervejr - blå himmel - lune dage og en enkelt halv regnvejrsdag - hvor vi selvfølgelig besøgte Skagen Kunstmuseum og Michael Anchers hus. Det var en dejlig dejlig oplevelse. utroligt så mange mennesker på en tirsdag formiddag. Vi fik os koblet på forskellige guider på kunstmuseet. Jeg smuttede med en 4 klasse rundt og nød ud over billederne og den spændende fortælling, den fine pædagogiske tilgang guiden havde. Ungerne sad på gulvet, lyttede og stillede spørgsmål og besvarede guidens spørgsmål. Da et par elever lagde sig på et tidspunkt ned på gulvet, sagde guiden : “På et museum ligger man ikke på gulvet”!!!! Og så var stilen lagt - hun styrede gruppen almentdannende og fint gennem foredraget - og havde med sin fortælling eleverne i sin hule hånd. Tænkte tilbage på min egen skoletid, hvor nogle af lærerene havde samme evne. Hvor er elever med lærer af den karat altså heldige!!!!! Tror det er det - der kan være afgørende for, om man fanger en interesse for et emne.

IMG_5048.JPG

Jeg husker desværre ikke, hvem der har malet dette smukke billede - men mon ikke det er Krøyer? Mange mange fine billeder og mange spændende historier.

Vi gik vel et par timer på museet, men jeg kunne gå der meget meget længere, og ville gerne høre flere guider fortælle. Inde i gallerisalen hørte jeg en anden guide fortælle om samme billeder, men hun havde andre ting at fortælle.

IMG_5050.JPG

Også Nielsen, som kan være svær at begejstre udi malerkunsten, blev opslugt af de gode fortællinger. Det er ikke gået stille af i datidens kunstnerkoloni deroppe. De har haft en fest indimellem. De kvindelige kunstnere har indimellem haft svære kår, men både Marie Krøyer og Anna Ancher var på højde med deres mænd.

Desværre har jeg ikke fået taget billeder fra Michael Anchers hus. Efter besøget de to steder var vi blevet brødflove og valgte at udsætte besøget i Holger Drachmans hus til dagen efter. Mennesket lever ikke af kunst alene, så vi gik på havnen og spiste fiskebuffet.

IMG_5059.JPG

Næste dag cyklede vi hen til Holger Drachmans yndige hus. Faktisk lige som det begyndte at dryppe og 10 minutter før, der var guide på igen - vi var faktisk ret heldige.

IMG_5062.JPG

Smukt og hyggeligt var det. Går man nu og tænker, at de kunstnere var et fattigt folkefærd dengang, tager man ret meget fejl. Rent faktisk kunne de leve af deres kunst og endda bygge smukke i huse. I forhold til de fattige fiskere havde de det ret godt, fortalte guiderne. Især Drachmann havde en stor social bevidsthed og støttede om og lokalbefolkningen. Den grønne stue i hans hus er utrolig smuk.

På toppen ag Skagen - på Drachmanns grav.

På toppen ag Skagen - på Drachmanns grav.

Aase og jeg på toppen af Danmark. Fantastisk septembervejr.

Aase og jeg på toppen af Danmark. Fantastisk septembervejr.