Må man kysse en ged

Når låget springer af.........

For ca. 7 uger siden - og en lille uge efter jeg skrev det forrige indlæg om pimpningen af vores campingvogn - skete der for mig - noget ret dramatisk. Jeg gik totalt i dørken med stress!

Når jeg vælger at skrive om det her, er det et led i at bearbejde det stormvejr af følelser, der har rast og stadig - om end i kortere perioder - raser i mig. Det er ikke, fordi min fortælling er særlig slem i forhold til det, rigtig mange andre går og kæmper med, men for mig ER det en hård nyser, og jeg har virkelig været helt derude, hvor jeg faktisk knap kunne bunde. Nu begynder det heldigvis så småt at lysne fra øst, og tidevandet begynder så småt at trække sig tilbage. Dvs. alle de fysiske gener, som følger med det at være ramt af stress, er der stadig i svær grad, men gennem terapi, begynder jeg nu at mærke lyset for enden af tunnelen, og ved at jeg nok skal komme igennem med tiden :)
Det er også vigtigt for mig at sige, at der ikke er anklager i det jeg skriver. Jeg ved, jeg selv har en del af ansvaret for min stress - for man skal gå i tide, når ens arbejde ikke føles godt for "sjæl og legeme". DET er bare SÅ meget nemmere sagt end gjort!!!! Skal jeg komme med en lille forundring... er det, at vi har et samfund med - på den ene side - mange arbejdsløse og på den anden side mange der har en alt for stresset hverdag. Tænk, hvis man kunne få det til at gå op i en højere enhed og fordele arbejdsmængden på flere hænder.Tror samfundet vil spare penge i sidste ende, hvis det kunne lykkes.

Igennem rigtig lang tid, har jeg været stresset på arbejde. Jeg har prøvet det før. For ca. 5 år siden var jeg sygemeldt nogle måneder og gik derfra langsomt op i tid, indtil jeg nåede op på de 22½ time, jeg havde besluttet mig for at arbejde. Det var rædselsfuldt dengang, og jeg lovede mig selv og min familie, at der, skulle jeg aldrig ud igen.

De/jer, der selv har prøvet turen - og det er der jo desværre mange der har, ved jo selv hvilken glidebane det er. Symptomerne kommer en efter en. Mine har bl.a. været TRÆTHED TRÆTHED og atter TRÆTHED til at begynde med. Problemer med at falde i søvn, opfarenhed, dårligt humør, - men hvad pokker, det er der jo så mange, der har problemer med. Så kommer der nogle gode dage, hvor det bare kører derud af. Dejlige kolleger og følelsen af sammenhold og det at trække på samme hammel. Man klemmer ballerne sammen og tænker, at det ka´ ski ikke passe, at man kan få stress af bare 22 ½ time. Har siden fået at vide, at HVIS man nu havde haft flere timer til at nå sit arbejde, så var sandsynligheden for stress mindre. Det ved jeg så ikke, om det passer - men det lyder jo ret sandsynligt :)
Så begyndte jeg at glemme, ikke bare GLEMME, men RIGTIG glemme. Så kunne jeg ikke overskue selv små ting, og især ikke forandringer. Forandringsparatheden har også en grænse. Hjertebanken, konstante hedeture - som stort set forsvinder, når jeg går herhjemme.

Næste trin var, at jeg ikke kunne koncentrere mig. Multitaskning har ellers været mit mellemnavn,  men til sidst - inden det gik helt i ged - kunne jeg hverken strikke, hækle eller lave andet kreativt, og SÅ er den altså HEL GAL!!! Faktisk måtte jeg ligge ca. 3 timer hver eftermiddag, når jeg kom fra arbejde. Ikke for at sove, for det kunne jeg heller ikke længere, bare ligge og forsøge at hvile. Tidligere kunne jeg snuppe et powernap, og så var jeg på banen igen. Ingen overskud overhovedet men masser af dårlig samvittighed over alt det jeg ikke formåede. I Januar lavede jeg en TIME OUT! Jeg rensede kalenderen for de fleste aftaler, sagde nej til mange ting og var en rigtig kedelig lyseslukker. Heldigvis har jeg VERDENS BEDSTE OG MEST HJÆLPSOMME MAND, og Gud ske lov for det. Han sagde mange gange, at jeg bare kunne sige op. Men det turde jeg faktisk ikke! Tæt på efterløn, næsten 59, kvinde og med den store arbejdsløshedsprocent, der er i min aldersgruppe, ville det være noget af det dummeste at gøre. Havde jeg været 10 år yngre, havde jeg ikke kørt linen så langt ud.

Pludselig en dag sprang elastikken. En bette petitesse, men bare lige dråben, der fik bægret til at flyde over. Jeg måtte tudende gå hjem fra arbejde og vist efterlade chokerede kollegaer. Jeg er ellers ikke typen, der græder hvert år! Efter en uges sygemelding, hvor jeg bare havde det SÅ dårligt, tog jeg beslutningen om at sende min opsigelse. Kunne mærke, at der ikke kunne finde en healing sted, før jeg tog denne beslutning. Om den var svær at tage???? Både ja og nej! Svært at skulle "give op" og forlade nogle dejlige kolleger - let, fordi der ikke var anden vej tilbage.

Min sommer blev ikke nogen drømmesommer. Det blev dog - på trods - en god sommer i tosomhed med Per, hvor nærhed og "lave ingenting" var kodeord. Jeg har INTET lavet - det har jeg ikke kunnet. Jeg har siddet i solen og suget D-vitamin. Det, der har været bedst for mig var at være i campingvognen. Ingen kendte folk, 5 minutters oprydning, ingen beslutninger, der skulle træffes, ud over om jeg ville have et bad eller ej. Maden blev serveret, Per trak mig med ud på små overskuelige gå og cykleture. Det var faktisk rigtig svært at komme hjem til Brande igen. Her er alt for mange beslutninger, der skal træffes.

Jeg har rigtig mange fysiske og psykiske gener, som jeg af hjertet håber bliver bedre, for ellers er prisen for at arbejde, som jeg har gjort, ALT for høj. Jeg har altid elsket at arbejde, få noget fra hånden. Hjælpe andre og give en hjælpende hånd med, når jeg kunne se det kneb for kollegaerne at nå deres. Jeg er kreativ og får mange ideer til hvordan man kan optimere og forbedre, og ofte har det jo medført lidt ekstra arbejde i første omgang. Noget som jeg gladelig har påtaget mig. Men prisen har altså været for høj.

Jeg kan f.eks. ikke se en TV-avis eller en film. Hvis der kører undertekster, kan jeg ikke koncentrere mig.  Jeg er rastløs, har ikke kunnet læse, kan slet ikke tåle støj - dvs. kan ikke sidde ret længe i selskab med andre. Svært ved at være sammen med alle 3 børnebørn på en gang. Kan ikke gå ud og handle mere end 3-4 ting. Skal have alt skrevet ned. Må tit gå ud af en butik igen. Må lægge mig flere timer, hver gang jeg har lavet en lille smule. Tør ikke ringe til f.eks fagforening, kommune og forsikringer o.l. og er der noget man skal, når man er syg, så er det da det! Godt jeg har haft en god veninde, der har hjulpet mig med det.

Alt tager lang tid. At skrive dette indlæg, har taget 100 år og en søndag - noget som normalt kunne gøres på måske en ½ time. Nu må jeg se, hvornår jeg tør lægge den ud :)

Men nu.........Slut på jammedalen :)

Skal jeg sammenligne med, hvordan jeg havde det for 5-7 uger siden, ja SÅ går det fremad :) Nu kan jeg (ind i mellem) snakke uden at tude. Jeg er begyndt at bruge nogle redskaber, jeg fik af en coach for 5 år siden. Jeg er begyndt i terapi. Jeg er ikke vred længere, jeg har taget ansvaret over på mig selv, og jeg forsøger at lade det ansvar, der tilhører andre, ligge. Jeg er begyndt, at kunne mærke efter og sige NEJ TAK. Er blevet bedre til ikke at slå mig selv oven i hovedet med, at jeg skulle have handlet anderledes. 
Efter en god snak med min læge den anden dag, er jeg nu ved at affinde mig med, at jeg ikke er rask, hverken i dag eller i morgen. At jeg faktisk ER syg, og det er ok med ro og hvile i måske flere måneder. At kunne skrive dette blogindlæg er et godt skridt på vejen. Jeg er spændt på, hvordan mit arbejdsliv bliver - men ÈT er sikkert, jeg kommer til at sadle helt om :)

TAK FORDI DU LÆSTE med :)

 

Pimp a caravan ...... eller på DANSK: Restaurer en campingvogn!

I mange år har vi været ejer af denne gamle skjønhed ( i vore øjne altså) en Sprite Alpine 1968 - købt i efteråret 1988 af Lis og hendes mand. Tror vi gav den nette sum af 6000 kr. dengang. Et okay køb - dog skulle den restaureres lidt - det var før det blev kaldt at PIMPE eller GLAMPING. Jeg/vi malede dengang vognen i en hvid/lysblålig farve, og jeg syede det fineste blomstrede betræk i sort Sødahlstof og malede alle skuffer og skabe samt køleskabet sort - og så var den überhot!

For 10-12 år siden støvede vi vognen af igen. Efter den havde stået i stald nogle år, hvor det hed sommerferie i Sverige og charterrejser. Der skulle dog ligesom ske lidt på designsiden, da stoffet var blevet forvasket og falmet, så jeg købte en rulle stof på min daværende arbejdsplads Södahl Design, og kastede mig ud i en ny ombetrækning. Jeg orkede dog ikke male om dengang, og malerarbejdet så i øvrigt også ganske tilforladeligt ud.

Vi har bare haft mange hyggelige ture i den vogn - jeg ÆLSKER at være omgivet af mine EGNE pæne ting.  Jeg er jo sådan lidt småneurotisk ( mine venner vil nok mene MEGET neurotisk) hvad snavs og sådan noget angår - men jeg erkender det, og så ER det bare sådan, det ER :) Derfor er camping også lige noget for mig - og de venner, -der i 88 -sagde, at den holder ikke mere end eeeeeen sommer - kan bare lige æde deres ord igen :)

Selvfølgelig ER solskin og 25 graders varme det SJOVESTE - og ikke 3 ugers regn som i august sidste år, hvor vi opgav efter 10 dage i gummistøvler. Men bare det ikke REGNER er det jo lige meget om man skal tage solbad under en dyne :) I don`t care, stik mig en krimi og en liggestol, så flader jeg gladelig ud!

Men .....................................

................ når man så har fyldt campingkøleskabet med forskellige slags hjemmelavet campingmarmelade så........................... :) 


Men i år skulle der ske noget på campingfronten. Jeg har jo længe drømt om mit eget lille sommerhus, hvor jeg ikke skal indgå på kompromisser med andre end Nielsen, og hvor jeg kunne udfolde mit indretningstalent - eller mangel på samme - men det blev desværre ikke til noget i denne omgang. Jeg har brugt T i m e v i s på at lede og drømme om sommerHUSET, og været ude og kigge på nogle stykker. Følt suset og skuffelsen, når billeder og virkelighed ikke stemte ret meget overens. Dernæst kiggede vi på nyere brugte campingvogne - og jeg var lige ved at brække mig over, så grimme de er. Helt uden charme, så da vi på vej hjem fra lejet sommerhus, ville besøge Camping og Fritid i Herning, og kigge på nye vogne, blev jeg så desperat - fordi der var tusindvis af biler omkring Messecentret, at jeg ikke orkede det gedemarked, at jeg sagde til Permand, at så ville jeg altså hjem og have et hul i øret. NOGET skulle der altså ske!!!! Det var fint for Per - så vi skyndte os mod Brande - men allerede i Lind havde jeg fortrudt det med hullet, så det blev HELLER ikke til noget!!! HA HA. Men så kastede jeg mig over det fantastiske internet, da vi kom hjem.
Det var her jeg så stødte på ordet "PIMP". Jeg er med på PINTEREST, som er en fantastisk samling af billeder, som folk lægger ud på nettet, og som man så kan gemme dem i egne mapper. Her stødte jeg på pimpede campingvogne. FANTASTISK!  Pludselig var ideen der. Drop sommerhuset og Pimp den gamle  (ikke Per altså) men campingvognen. Og Per som straks lurede, at uanset hvor MEGET, jeg ville pimpe den gamle spand, ville det være væsentligt billigere end et sommerhus :) Klog mand, ham Per. Så vi kastede os sammen ud i campingprojektet. Jeg fandt også en Hollandsk FB-side "Pinping je caravan" - og den har jeg haft stor glæde af og har stadig. For at dette indlæg ikke skal blive så langt, at du allerede står af her, fortsætter jeg med flere billeder en anden dag. Men dette her over er lige en lille smagsprøve - og så kan du jo vurdere, om du GIDER hænge på :) Følgeton ´en  kunne GODT gå hen og blive mere end lang :) 

Her er et billede fra Pinterest - og næste år håber jeg, at vi kan lave sådan et herligt Campingtræf for pimpede vogne her i Brande. Kunne det ikke bare være SJOVT at se ? :)

 

De underkendte rynker....................

RYNKER........Hmmm...... Ja, hvem er det liiiige der er ret vilde med sådanne fætre? Der er vel ikke mange over 40, der ikke engang imellem kaster et blik i spejlet og beklageligt scanner en lille rille her eller der. Strækker halsen godt for ikke at blive konfronteret med det løse kalkunpludder under hagen. Så RYNKER er der vel ret beset ikke mange, der dyrker?

Det er så her jeg bliver nødt til at melde mig på banen. Rynkebanen altså! For jeg har opdaget, at der altså er NOGLE rynker, jeg er ret vild med - og det er rynker på æbler. Jeg kan huske at min svigerdatter på et tidspunkt spurgte om jeg ikke havde nogle nyere æbler, og det måtte jeg jo med skam erkende, at jeg ikke lige havde den dag. Så hun måtte selv til købmanden og købe.  :)

rynket æble.jpg

Rynkede æbker fortæller jo en lille historie, nøjagtig som rynkede mennesker. De fortæller om et liv, der er levet på godt og ondt. Æblelivet, der starter med en smuk velduftende blomst, der får besøg af sin flyvende elsker, der forelsket smyger sig om blomstens dragende støvdragere. En historie om, hvordan forholdet får konsekvenser. Blomsten bliver befrugtet og visner stille og roligt, hvorefter et nyt lille liv begynder. Det vokser og vokser og bliver til en dejlig stor kugle. Efter mange måneder hænger det smukkeste æble lige der og suger solens varme stråler til sig. En skønne dag, når solen går på hæld, og de første efterårsstorme holder deres indtog, kommer der enten et  vindstød og blæser det lille æble, som ikke magter at holde imod, ned på jorden - eller også bliver det plukket af et par omsorgsfulde hænder, for nænsomt at blive pakket ned til den lange kolde vinter. Det lille gemmeæble kan takke sin skæbne for sin forlængede levetid og kvittere ved at lade sin skønne æbleform blive mindre og mindre. Det faste kød bliver lidt løsere men samtidig bliver dens aroma sødere og sødere. Og vups en dag bliver dens tiltrækningskraft så sød og dejlig at den bliver midtpunktet i en dejlig æblekage

 

ØV BØV... nogle gange bliver man......

...bare så skuffet :(  Den sidste uges tid har jeg næsten ikke kunnet være i min krop af bare spænding og forventning. HVOFOR, vil en og anden sikkert spørge. JO, jeg havde fundet det sødeste lille bindingsværk sommerhus på Langeland med HAVUDSIGT. Mega dyller.  Nedsat med 400.000 en rigtig lille perle i.fgl. papirerne, og til en pris, hvor vi kunne være med.

Så med hæklekurven pakket og et par dyner på bagsædet, kørte vi spændte mod det sydfynske ørige. Jeg var nok den, der var mest spændt, for jeg havde allerede indrettet de søde rum - og diskussionen i bilen gik på, hvor meget mon vi yderligere kunne presse prisen, og om vi gad udleje eller ej.
Min søde veninde Birgitte havde dog på forhånd - klog af skade sagt- ikke for at være lysslukker og joykiller - men at de sidste år, da de var på udkig, -af og til kom ud for, - at det var svært at genkende billederne fra udbudsmaterialet og så virkeligheden. Den havde jeg sidende i baghovedet - og det var selvfølgelig lige det, der skete, da vi kom i god tid før den ellers søde fynske mægler.  Bindingsværket lød mistænkeligt hult mange steder, og da vi kom ind i huset var rummene bittesmå - og billederne absolut taget med VIDvinkel!!!! Al charmen fra billederne var totalt forsvundet, og den ellers gode følelse var VÆK!. ØV, hvor var jeg skuffet. Mærkeligt nok var der god udlejning på det, og beliggenheden var super - men huset er simpelthen for dyrt til, at vi bare kan tillade os at rive det ned og bygge et andet. Men fra tagterrassen - der også skulle skiftets ud- var der en rigtig dejlig havudsigt.

Mægleren, var rimeligt opsat på, at det var noget for os, men da han sikkert fornemmede, at det nok ikke blev os, ville han gerne vise os et billigt hus, som jeg selv havde snakket om, 2 km fra Ristinge. Det ligger for langt væk, synes jeg, men dog kun 2 km. fra Langelands bedste strand, så vi sagde ja til at køre med ned at se det. Syntes ikke vi kunne være andet bekendt. DET var så til gengæld en GOD POSITIV overraskelse. Et lille gammelt helårshus, hvor der ikke var lagt en hel masse sminke hen over. Energien var god - huset superbilligt, så nu venter vi på tilstandsrapporter og andet på det. MEN om det bliver til noget, ved jeg ikke. Beliggenheden ER langt væk - vi har campingvogn, Mille og Brian har i forvejen sommerhus på Langeland, som vi må bruge alt det vi vil. Så måske skal vi bare falde til ro, og lade det hele blive ved drømmen om eget lille sommerhus. ÅH ja, glemte jo helt at vi også har et delesommerhus i Sverige. Egentlig mangler vi vel bare TID til at benytte alle de muligheder, vi har. Som Per så klogt siger - man kan nu leje mange sommerhuse, for det det koster at eje et selv. Har han ret???? Ja, selvfølgelig har han da det :)

Og skuffelsen var hurtig ovre - for hjemme i sommerhuset ventede 3 små dejlige piger på stjernerne i deres verden - nemlig MORFAR og MORMOR. Og findes der noget dejligere end et par tøser der laver en hule og ligger og spiller Ipad, eller ligger i arm med mormor og ser X-factor? NÆPPE - det kan selv verdens bedste sommerhus ikke hamle op med.

Og når svigersønnen så er løbet ind i en god stime ørreder og har fanget 37 stk. og slet ikke kan få armene ned igen - ja, så er familieidyllen på det højeste :) Han havde som god sportsfisker, dog kun taget de 3 med hjem. Hvem fik mon dem med hjem til aftensmad og fryser??? GÆT!

Så fås de ikke friskere og bedre. HAVØRREDER med det smukkeste lyserøde kød. Glæder mig til aftensmaden.

Et lille stykke "Sol og Sommer"........

Egentligt startede det med en masse uldgarnsrester - men så udviklede det sig. Ved ikke om der er andre derude i cyberland, der lige  - i en sen nattetime - kan forfalde til at kigge PINS på https://www.pinterest.com/  Pinterest? Jeg må med skam meld, at her sker det ret tit. Pinteres er en guldgruppe af inspiration og jeg bruger det meget bevidst og har stor gavn og glæde af alle de dejlige billeder man kan finde og gemme i egne mapper. Før copypastede jeg og satte ind i Word filer, som jeg så gemte i mapper, som jeg alligevel aldrig kunne finde. Nu er billederne overskueligt samlet på Pinterest

Inspireret fandt jeg mine små garnrester sammen og startede så bare med at "hækle derud af". Lange rækker af smukke farver og forskellige hækleteknikker. Både farver og teknikker blev afprøvet med rund hånd, og resultatet ( det øverste billede) blev efter min egen mening RET godt! Og jeg begyndte at tænke i garnkits og opskrift. Så da jeg var helt færdig og tørklædet vasket og tørret, besluttede jeg at lave en opskrift og kastede mig over endnu et tørklæde.Nnu var det jo bare at tælle på det første skrive ned og genhækle - ja, og så skulle jeg selvfølgelig også veje garn af efter hver række. Som sagt så gjort!

Meeeen..... det var nu ikke HELT så NEMT, som jeg havde troet. Nu er jeg jo ikke selv en ørn til at læse opskrifter, eftersom jeg næsten altid hækler og strikker "ud af hovedet", så jeg har jo slet ikke den professionelle tilgang, som mange garvede strikkere har. Men med en del selvdisciplin og koncentration blev også "Sol og Sommer" nr. 2 færdig. Denne her med lidt færre farver - nemlig "kun" 10 - til gengæld blev den - uvist af hvilken grund" 40 cm kortere!!!  OKAY tænkte Fru Sommer så - så får den ski da bare sole i begge ender! Nå, det blev den jo ikke grimmere af.

Men der var lidt småproblemer med maskeantallet i de forskellige rækker - tænkte at jeg måtte have et program til at programmere i. Det brugte jeg oceaner af tid  med at finde på nettet. Uden resultat! I gang med kuglepen og ternet papir og snak frem og tilbage med nogle, der er klogere end mig. Ja, jeg nåede såmænd da også at investere i et par uduelige programmer, som jeg aldrig fandt ud af at bruge. Så gik jeg i gang med den blå version - og den blev størrelsesmæssigt som nr. 1 - så et eller andet var det lykkedes med :) Jeg fik et par veninder til at testhækle. Og endelig efter mange måneder og mange timer var mønstret omsider færdigt! Troede jeg :)

Jeg samlede alt mit garn ( og det er meget) og daffede til Stilling til min søde veninde Aase, som er en meget habil hækler og strikker, og som altid holder sig til opskrifter. Hun havde frit valg på alle hylder og valgte de skønneste farver! ( se billedet). Helt andre end jeg ville vælge og derfor rigtigt sjovt! Og så startede vi igen efter opskriften. Vi fandt et par småfejl - og bl.a. fandt jeg ud af, at det godt kan være et problem for andre, at hækle så løst, som det rent faktisk er tænkt hæklet. Så OP i størrelse på hæklenål venner, hvis du bare hækler det mindste fast. Det bliver mest lækkert, hvis man hækler det så løst, at ens håndarbejdslærer ville rotere i graven.

Men endelig fik jeg mønstret færdigt og det sjove med at lave kit begyndte. "Ferniseringen" foregik på "Knit-together" den 1. marts - og det gik ikke så ringe endda. Jeg fik mange roser for kittet og salget gik også over forventning. Jeg har lagt mange billeder ind på min Facebookprofil - så der kan du se flere, hvis du er interesseret. Et kit med uldgarn og mønster og lille isyningsmærke koster 150 kr. + forsendelse. Man kan komme i kontakt med mig på marianne@frusommer.dk  Mønstret kan også købes separat for 40 kr. Det er oplagt at bruge sine rester til dette søde tørklæde. Og MÅSKE kunne det være en ide at give hækleveninden et kit i stedet for en buket næste gang du mangler en værtindeting :)

 

"Time out"....."over and out"......

Efter et ret presset efterår med bl.a. arrangering af Strikkefestival, meget arbejde, mange bookede weekender, jul og meget få juledage - kunne jeg i julen mærke at mit stressbarometer var ved at gå oven ud og bægeret lige ved at flyde over. Derfor var jeg nødt til at beslutte at strege ALT i den allerede bookede Januar kalender.

Så da julepynten var pakket ned satte jeg mig til pc´en og meddelte på FB - at nu holdt jeg "Time out" i januar måned. En og anden har sikkert tænkt sit - men jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke skulle gå ned med stress som for 4 år siden, var jeg altså nødt til at handle på det. HVIS man virkelig HAR været ramt af STRESS eller DEPRESSION ( sidstnævnte har jeg heldigvis IKKE prøvet) ja, så kender man godt signalerne, når de kommer, men de er meget nemme at overhøre. Man/JEG har lidt svært ved at erkende, at der bare er ting jeg ikke magter så godt mere, og at jeg selv er nødt til at passe på mig.  Omgivelserne/vi er med til at fastholde hinanden i de vante mønstre, det mærkes tydeligt. "Jammen - vi skal bare HYGGE os",  "Jammen, vi skal bare......." Jammen, har du ikke godt af.....? "Jammen, det er jo længe siden...."  jammen, jeg fylder altså rundt,...... jammen., jammen ...............  lyder det velment fra alle sider.

Og jeg vil jo så gerne undgå at såre mine venner og familie, og alligevel gør jeg det gang på gang, fordi jeg ikke formår, - når jeg er presset - at få det sagt på en rar måde. UNDSKYLD venner og familie og andre, der måske har følt min vrede.

Jeg BURDE jo ikke have noget at stresse over. 23 timers arbejde om ugen, dejlig familie ingen økonomiske bekymringer. Men når man først har været ramt af stress 1 gang - og jeg har faktisk været det et par gange, så er der bare væsentlige ting, som kommer til at halte. Jeg har snakket med mange andre stressramte om det, og nogle af de ting, man bliver ramt på er: 

Korttidshukommelsen. Jeg huskede dælme ikke godt før - men nu er det da helt til rotterne.
Koncentrationsbesvær. Før kunne jeg strikke, læse et ugeblad, snakke og se TV på 1 gang. Nu kan jeg 1 ting ad gangen. "Multitasking" var før mit mellemnavn - nu er det vist bare TASK! Jeg kan i hverdagen f.eks. ikke koncentrere mig om at læse en bog. Før læste jeg måske 3 bøger om ugen. Det er faktisk en stor sorg, for jeg ÆLSKER at læse. Her i vinterferie læste jeg dog 1½ bog. YEAHHHHHH !!! Siden vi er kommet hjem, har jeg ikke fået læst anden halvdel af en Dan Brown færdig. Den ville tidligere være blevet slugt i løbet af o,5. 

Søvnbesvær. Jeg har i over 8 år  ikke sovet mere end ca. 2 timer i træk - de TV-programmer, der har været de sidste par dage om "Pressede danskere, der ikke kan sove" - kunne lige så godt være optaget her på matriklen" .
Træthed!  Man bliver SÅ TRÆT, at jeg ikke tror, man kan forestille sig det, medmindre man har prøvet det. :( 
Vred,- man bliver vred og opfarende og projicerer det ud i omgivelserne - måske ganske ufortjent. Introvert, man får bare en usigelig lyst til at KOMME VÆK - væk fra krav, forventninger - væk til et sted, hvor man kan gemme sig og sove i 1000 år. PUHA - jeg sidder såmænd og bliver helt ked af det, bare ved at skrive disse linjer. Det ligger stadig lige under huden, kan jeg mærke.

Meeeeeeeeeeeeen..................................

 

.NU.... efter januars Time-Out og en Februar med uges vinterferie I Søndervig i sofamode føler jeg mig på banen igen.  Jeg vil i årets løb måske lave flere Time-outs, HVIS det bliver nødvendigt. :) Jeg vil blive bedre til at mærke efter og træffe gode beslutninger for mig selv. Så hvis jeg bliver nødt til at melde fra til en fest, familie middag, arrangement eller andet, vil jeg her på forhånd gerne sige, at det IKKE er noget personligt og ikke handler om den der inviterer. Jeg vil værne om mine fridage - de er MINE - så hellere stramme balderne de andre dage, hvis der er ting der skal ordnes.

Flere i mit netværk har påpeget, om jeg ikke skulle lade være med at involvere mig i alting, og sætte nye ting i gang. Men søde venner, sådan fungerer det IKKE i min hjerne. Ideerne bobler i en jævn strøm ca. 24 timer i døgnet ( gad vide om jeg havde fået en diagnose tidligere) - og de ideer en stor del af MIG, og den del kan man ikke bare amputere.

Jeg tror bare, at i vores familie bobler kreativiteten helt fra baby-ben. Her ses Silke i en alder af ca. 1½ år. Hun har fundet en strikkepind frem og sat sig til rette lige som "MÅRMÅR" - og så ved hun godt at trøjen skal strikkes.

Nogle gange...........................

....bliver man altså bare så glædeligt overrasket, og det blev jeg den anden dag, da jeg åbnede for "Et GODT Decubal TILBUD" vi har haft på Apoteket i flere måneder. 2 Decubal Clinic, som er en dejlig fed creme jeg har brugt til ben og fødder i flere år. Det er nok ikke det man kalder en lækker FANCY creme, men den holder den tørre hud på afstand og er eminent til fødder. Jeg har derfor altid associeret Decubal med FED ("husmor krem man bruger, når ingen ser det") creme

Med i pakken var en "gratis" ansigtscreme, som vi faktisk sælger ret mange af, men som jeg aldrig har følt mig fristet til at prøve. Nu var det selvfølgelig ret naturligt at vride låget af og komme i gang, da den ansigtscreme, jeg plejer at bruge, var tom. Det er så her overraskelsen sætter ind. For YEAHHHHH for en dejlig creme. Blød og lækker, hurtigt absorberende og uden en mase unødig duft, som jeg alligevel ikke kan tåle. Så NU har jeg fundet en creme, jeg tror, jeg vil bruge i lang tid. Og tænk lige nu er der sørme 3o kr. rabat på cremen på Brande Apotek - så måske skulle man lige snuppe et par stykker til lageret også. HVAD DER ER SPARET ER TJENT..... SIGER ET GAMMELT ORDSPROG. Og hvis jeg nu køber 2 mere har jeg sparet 60 kr. og så er der jo pludselig penge til noget mere GARN!!!!!! Logik for perlehøns!

Så gik der da liiiiiige et år mere........

Utroligt - men så er der allerede gået endnu et år - ikke at det kan ses på undertegnede, men alligevel :)

Der hvor tiden kan ses er på de små i familien. Lille Silke, som er 1½ år nu er inde i det man godt kan kalde en rivende udvikling!!!! Tænk, den lille lort, hun færdes hjemmevant med sin lille pegefinger på mormors Ipad. Hun finder lige TALKING TOM frem og får ham til de sjoveste ting. Sjovt og lidt skræmmende. Da jeg var i den alder sad jeg vel og legede med en træand!!!!!!

December har været en dejlig måned, hvor vi alle har været i krealand. Cille lærte at flette fine stjerner.

Svigerdatter Isa skulle også lave stjerner.......

Mutti her fik hæklet et juletræstæppe og pyntet det nye træ med hjemmehæklet julepynt fra sidste år.

Morfar blev lidt træt undervejs men så kunne Silke lige underholde ham lidt.......

Mens min smukke datter bidrager til julehyggen.......

Svigersønnen indtog husets sofa med en træt datter .......

Det blev en GOD fødsel......

Enhver so synes bedst om sine grise... er en gammel talemåde, og VI synes altså RIGTIG GODT om vores lille gris :)

Allerede fra morgenstunden summede Remisen af liv.

Allerede fra morgenstunden strømmede strikkeglad kvinder (og mænd) til fra nær og fjern. Og uden for Remisen havde Kathrine og Kirsten stillet deres fristende og smukke kurve i pileflet frem. Vejret var smukt og folk var glade.

Marianne Sommer ( ja, det er jo lille mig :)) bød velkommen. Vågnede kl. 04.30 og kom i tanke om, at jeg da MÅSKE liiiige skulle skrive nogle velkomstord ned og have i lommen - så fru Sommer daffede på det tidspunkt ned til computeren og  skrev lidt stikord ned - og på spørgsmålet, om hun så kunne SOVE igen - svarede hun så NEJ!!!!!!! Jer, der kender mig, ved, at jeg normalt ikke forlader min seng frivilligt på det tidspunkt - men den nat fik jeg godt nok lettet røven i en fart.  Lene, havde lokket Ikast/Brandes kultuminister Helle Mathiassen ud af fjerene, og hun holdt en fin tale før hun klippede Doris` fine røde snor over. Helle, må vi altså have lært at strikke - det går ikke med en kulturperson, der ikke mestrer det!!!! Selv Jelved kan!

Allerede den første time var over 300 gæster tjekket ind og handlen var i fuld gang.

IMG_2807.JPG

Vi havde også inviteret Piger fra Face book siden "Hendes Verden Kjolen" - Og Helle Kokholm fra Brande ses her med en af "de første HVK kjoler" der arriverede. Så udstillere i eget strik.... Jo jo, man er vel standsmæssigt påklædte, når man udstiller på Strikke- hæklefestivalen i Brande!!! :)

Else, Marianne og Gurli sad klar ved billetsalget og var SÅ klar til at lukke gæsterne ind. Gurli fik travlt med at lange de 250 Goodybags over disken. Nogle garnfirmaer og stande  havde velvilligt doneret poser. Desværre har jeg ikke fået skrevet ned, HVEM der har - måske finder jeg ud af det :) Ved dog at HJERTEGARN havde sponseret en del. Lige bag ved Else hænger nogle af Lise Kamstrups fiiiiine trøjer.



Kvindernes krig..................

For mig er FERIE indbegrebet af hygge med bøger, strikke/hækletøj, afslapning på langs og alverdens tid!!!! så fås det ikke bedre! Jeg ÆLSKER krimier og jeg har gennem årene tyret de fleste, men iblandt sniger der sig også en biografi eller 2 ind. Dette år viste biografien sig at blive den absolut bedste bog overhovedet,  jeg har læst i laaaaang tid.

"Kvindernes krig" af Anne-Cathrine Riebnitzsky vil være den bog, som har printet sig dybest i mit system - og vist også i Pers - i år. Nøj, hvor er den god - ikke bare på den spændende måde - men fordi man får et HELT andet indblik i krigen i Afghanistans. Jeg gider normalt ikke læse bøger om krig, men bagsiden lød så spændende, i og med at det er en kvindelig soldat, der fortæller, om hvad soldaterne egentlig kan udrette for de almindelige afghanere, så de får en bedre tilværelse i forhold til Taleban, at den bare røg med i ferietasken.

I læ mellem campingvogn og Opel og forskanset under en dyne, fordybede jeg mig i den gribende dagligdagsfortælling, som Anne-Cathrine Riebnitzsky har haft i 2 perioder i Heldman Provinsen. 

Jeg har altid været temmelig loren ved, at vi sender vores unge soldater i krig. Man hører om så mange unge mennesker, der kommer hjem med et ødelagt liv pga. af krigsskader, krigstraumer -eller endnu værre i en Body bag. Til hvad nytte?  Der må jeg sige, at jeg har fået en noget mere nuanceret opfattelse efter at have læst bogen, som var svær at lægge fra sig. Efter bogen at dømme nytter det bare en hel masse!

Anne-Cathrine får kontakt med nogle virkelig stærke kvinder i Heldman , og sammen får de oprettet mange sociale tiltag for de tilslørede kvinder. Bl.a. engelskundervisning, skrædder kursus, basal fødselshjælp for bare at nævne nogle få ting. Noget der ikke ville kræve mange timers forberedelse her i DK, men som kan medføre lemlæstelse og død i det patriarkalske Afghanistan.

Det er ikke ufortjent at Riebnitzsky har modtaget Anders Lassen legatet af Kronprins Frederik for "sit eksemplariske arbejde til stor gavn for den demokratiske udvikling i Heldman Provinsen.

Glæden var stor da jeg i dag med posten modtag  KIG IND fra Ikast/Brande bibliotek, og slår direkte op på en annonce for en forfatteraften på Ikast Bibliotek den 25. september kl. 19.30 med Anne-Cathrine Riebnitzsky. Det foredrag vil jeg varmt anbefale, for det kan KUN blive en god aften!!!!! Hank lige op i veninderne og lad os rejse sig os fra sofaen og komme afsted!!!! :)

Patterne i vridemaskinen........

Min far havde udpræget humor, og han sagde mange sjove ting i sit liv. Noget af det jeg husker, var dengang jeg var lille, og han fortalte, at faster Gudrun desværre ikke kunne komme, fordi hun havde fået "patterne i vridemaskinen." Jeg kan ikke, her 50 år efter huske, hvad det betød - men det lød altså rigtig frækt og uartig, for dengang først i tresserne, tror jeg ikke man i det bedre borgerskab brugte ord som patter!!!!

HER SKULLE SÅ HAVE VÆRET ET BILLEDE AF MINE PATTER - MEN DET FÅR I ALTSÅ IKKE! :)

I dag var så dagen, hvor mine patter skulle i vridemaskinen!!!! Sammen med 2 gode veninder daffede jeg til Horsens, hvor vi skulle til mammografi. Når man nu skal ud og svinge med dem, kan man jo lige så godt få en tur ud af det, så vi bestilte 3 tider sammen, for det er jo lidt hyggeligt med noget bilsladder og en lille shoppetur.

Shoppeturen blev nu ikke den store udskrivning - vi kiggede lidt på sko, men ikke en krone brugte vi ( SKULDERKLAP, TAK!)

Heldigvis kom der en lille byge, så derfor var vi NØDT til at søge ly på en cafe med udendørs betjening og strålevarme. Her sad vi så og blev charmeret af en sød tjener - mandlig en af slagsen - og fik lidt lækkert at spise. Regnen holdt op efter 4 minutter, men nu havde vi jo sat os så...........

På vejen hjem snakkede vi om, at det burde vi altså gøre lidt tiere. Men nu er der jo kun gang i pattevrideren hvert andet år ( synes faktisk at det gør lidt ondt - men mindre ondt end tandlægen ) - meeeeen, der er vist noget med at gamle damer snart skal indkaldes til en undervogns-undersøgelse, så mon ikke vi kan finde en samlet servicetid til det også? Så kan vi måske bede til regnguderne om en lille byge igen. Og kan det beskedne ønske ikke opfyldes - ja, så sætter vi os dælme ned i solskinnet og snupper en bid brød alligevel!

Hvor ER vi heldige at bo i DK - hvor vi bliver passet godt på :)

Nu skal vi så vente nogle dage på svar på mammografien. Jeg går ikke sådan til daglig og tænker på brystkræft, meeeen jeg glæder mig til at få - et forhåbentligt - godt svar!

Faktisk er der ca. 17.000 mænd og 17.000 kvinder ( 34-35.000) der hvert år rammes af brystkræft!!!!! (Hvis jeg altså læser statistikken rigtig - læs selv)

http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/nogletal/

 

 

 

RUNRIG.... here I come!!!!!

Jeg kan roligt erkende, at jeg ikke er det store geni ud i musikkens verden. Jeg er ikke en af de personer, der har musik kørende i baggrunden til alt hvad jeg laver. Hader dårlig muzak i butikker og synes, at der er alt for meget støjforurening i vores dagligdag. Når det så er skrevet, så findes der altså alligevel et lille sted inde i mit hjerte - eller der omkring - der bliver helt varmt, når visse strofer rammer mit umusikalske øre. Blandt dem er Runrigs dejlige sange/tekster.

runrig1.jpg

Jeg har i flere år spurgt nogle af folkene bag musikfestivalen,  om de ikke kunne skaffe Runrig til Brande. Det er af forskellige årsager ikke lykkedes, men nu lykkedes det så for folkene bag 100 års jubilæet, at få dette dejlige band til Brande - og så kan det da nok være at fru Sommer fik fingeren ud! Var den der købte de første i billetter - der skulle jo nødigt blive udsolgt, før jeg nåede at gafle en. Og der var altså kun 3000 billetter :)

Der var dejlig stemning i Remisen helt fra starten af. Vejret artede sig med pletvis sol. Jeg gider normalt ikke hele dage med musik og andre mennesker, og havde da også tænkt, at det kunne blive en lang dag, når man ikke selv drikker og ens yndlingsband først kommer 6 timer senere. Men heldigvis havde vi spisebilletter og eget bord inde i Remisen, og det er knagme et HIT! Så jeg tog en lynhurtig beslutning om at gå til makronerne..... vodka-makronerne! Efter Gastric Bypass operationen bliver jeg jo totalt fuld af bare en halv snaps! Tidligere kunne jeg drikke ca. en hel flaske uden at gå i gulvet. Og det gjorde jeg af og til i festeligt lag. Ja, jeg var vist berygtet i vennekredsen - og når vi skulle have julefrokost, var jeg ikke den mændene ælskede at sidde ved siden af, for de vidste godt, at så måtte de lægges tidligt i seng. HA HA!!!!!

Nu ved jeg ikke hvor mange af jer, der har forsøgt sig ud i en vodka med danskvand? Hvis ikke - er det ikke noget, jeg kan anbefale at stile efter en brandert i. Selv en skive lime formår ikke at gøre det til en kulinarisk oplevelse, så da jeg efter et par stykker af dem - uden den ønskede virkning igen frekventerede baren, faldt mit utrænede festivalblik på et lille GAJOL-sortiment. "1 stk 25 kr. 5 stk 100 kr."  Men da jeg er en påholdendede jyde, og ved at jeg bliver hurtig fuld nu, valgte jeg fornuftigt kun at købe en! Men se se - de smagte jo rimeligt godt - så da middagen var indtaget - 3 bands havde været på scenen - traf jeg den fornuftige beslutning at investere mine sidste 100 kr. i et sæt på 5!!!! For nu skulle der dælendusme festes igennem!!!!
Maybrith huggede den ene mod at købe en is til mig - den nåede hun aldrig at få hentet, fordi hun faldt i snak på vej ud til isboden!!!!!! Dejligt at have noget til gode - bare det ikke er tæsk! Axel tog den anden - og så var der kun 3 tilbage!!!! Så for en sikkerheds skyld - kunne jo hurtig se hvor det bar hen med mit lille lager -  skyndte jeg mig at kyle de 3 resterende ned, og SÅ fik jeg da varmen, og stemningen var GOD! Og Runrig gik på scenen.

Uha uha - Bruce Guthro, han er min stjerne på den musikalske charmehimmel!!!! Kommer fra Nova Scotia i Canada. Han er da bare for LÆKKER!!!!! I bilen har vi en ret gedigen cd-samling, men det ender da altid med at vi sidder og skråler til Runrig, når vi kører til Sverige og omegn. Jeg har faktisk aldrig været til en Runrigkoncert før - men derimod har vi været til 2 koncerter med Bruce i Vejle og Horsens. Han spiller med sit eget band, hvor bl.a. sønnen også er med samt en helt fortryllende kvindelig violinist på lange stænger og tårnhøje hæle. Hun både synger og spiller som en engel. Den 10. december kommer de til Herning - så skynd jer at gafle en billet, hvis I vil høre dem.

 

Here they are!!!!! De var bare SÅ GODE!!!!! Sikke en stemning der var. De er proff. og forstår at få publikum med. På lærredet på "bagskranken" kørte flotte stemningsbilleder fra Nova Scotia og Skotland. Vi skrålede med for fulde gardiner, så selv om det blev en smule køligt undervejs var det ikke ubetinget svært at holde varmen. Tror da mindst jeg tabte 1½ kg og mine arme og hænder var indimellem totalt lammede af at klappe! Tror der var folk fra hele Danmark tilstede. Vi snakkede med mange udenbys, som var kørt laaaaaangt for at høre dem. Når vi har været til Brucekoncerter, har der også været folk fra både Tyskland og Sverige!!! Så jow, de kan trække publikum langvejs fra. Håber de kommer til Brande igen - så er jeg på banen!!!!! Men mon ikke de gør - 2 af bandmedlemmerne kommer jo lige fra nabolaget - nemly Manny Skjærbæks musikalske sønner :)

 

Var vi mange eller var vi MANGE???? :)

For god ordens skyld - så var Michael Falch med band altså også super godt - ærgerligt at lyden var lidt usikker under vejs - men hva  faen, det er jo bare musik og folk var I godt humør :) Han er også en bette sød fyr. Har NÆSTEN rørt ved ham - havde i hvert tilfælde LYST - da jeg stod i kø efter ham i Brugsen i Rudkøbing!!!!!

Nu tror jeg det er tid for en lille meditativ stund med perlebrænding af et par høns!!!!!! Og hvem ved - måske skal der også tusches et par flotte sten i anledning af, at det er en dejlig lørdag :) Tak til alle I gode venner, der var med til at gøre dagen ekstra hyggelig i går.

Søde hønsekæder kan man da altid bruge, hvis man mangler et lille uhøjtideligt smykke til bare 200 kr.!!!

Motorvejsindvielse......

Dette flotte skilt som dygtige Dora har strikket til trafikministeren i denne weekend, kunne godt symboliseret mit liv ind imellem! 130 i timen  fart på -  i flere retninger. Vi er nogle, der har haft ret travlt den forløbne uge med at få snoren og skiltet færdig.

Jeg brugte, 3 aftener med at hækle de 4½ meter motorvej, Hanne brugte 7 timer på at sy alle de flotte dekorationer på, og  Benny ( Doras mand) lavede et mønster på computeren, hvorefter Dora har brugt en hel weekend på at strikke skiltet. Men resultatet blev altså også SUPER. RESPEKT Dora :)

Per og jeg tog lige en prøveopstilling på indvielsespladsen i aftes og fik prøvefotograferet snoren.

I dag var det så helt anderledes festligt med det dejlige vejr og de mange gæster - og ikke mindst med nogle af strikkepigerne fra Strikcafeen. Fra venstre er det Inge, Dora, Anna Lise, Dina, Helle, mig selv sagde geden, og Hanne.

Der var en forventningsfuld stemning og fest.

Dejlige børn fra Dalgas skolens fritidsordning var mødt op med skilte. Det er mit søde barnebarn Cille der står i den blomstrede kjole i midten og vinker.

Endelig var det trafikminister Magnus Heunickes tur til at komme på banen. Han er da bare noget af DET SØDSTE, man kan tænke sig.

Kvinden, lige bag SFO-skiltet, er Katinka Fischer fra Trafikstyrelsen. Hende, der spurgte, om vi ville strikke en snor. Et tiltalende træk ved trafikministeren var, at han især bød børnene velkommen.

Der var skisme mange pressefolk, og ministeren gav sig god tid til alle........

og bedst som man troede, at nu var nu, så blev alle inviteret ind i teltet til taler og fortælling om motorvejsprojektet.

Og e n d e l i g ...efter 3 forsøg lykkedes Magnus Heunicke at klippe vores solide snor og officielt erklære motorvejen for åbnet. Lidt snyd for faktisk åbnede den for trafik i aftes kl 18.00 - men hvem hænger sig i bagateller. Ikke os i hvert tilfælde :)

Ja, ja - nok er guldsaksen, som jeg fik lov til at holde, flot - men Fiskars klipper ski bedre :)

Så var det vores andet store øjeblik, hvor jeg fik lov til at overrække ministeren Doras fine skilt, mens Kissmeyer misundelig (tror jeg nok) ser til :) Jeg synes, Dora selv skulle have overrakt sit fine arbejde, men det ville hun altså ikke - så jeg føler lidt, at jeg tog hendes ære - men trafikministeren ved godt, at det er hende, der har lavet det store arbedje :)

Og som I nok kan se, så hedder motorvejen selvfølgelig BRANDE-motorvejen, så drop alle diskussioner om navnet. Gad vide om man kan kalde Magnus Heunicke for en rygklapper - han grinede i hvert tilfælde - den venlige mand.  De kalder os FY og BI !!!! Jeg er høj og ranglet og han er lille og tæt.........

og så blev skiltet ellers vist frem til ALLE!!!! Ministeren gik rundt med skiltet resten af seancen. Katinka fortalte, at ministrene normalt fordamper med det samme, men ikke den nuværende. Skal vi stemme om et eller andet, får han min stemme - uanset, HVAD vi stemmer om :)

Henriette fra X-Factor var selvfølgelig også på banen til STOR glæde for de små elever, som var stolte over deres autografer. Stor dag!!!!!


Til sidst fik vi en hyggelig sludder med Katinka, som vi glæder os til at se til Strikkefestivalen den 28. september. Og det endte da med at Ilse fik krejlet alle de flotte fotostater til biblioteket.

Der bliver nu mulighed for at se det flotte luftfoto af motorvejen rundt om Brande på Brande bibliotek.

TAK til vejdirektoratet for en RIGTIG POSITIV OPLEVELSE. Meget proff. stillet an - og næste gang leveres maden selvfølgelig fra en Brandeleverandør :)

Strik en motorvej..........................

Nogle gange får man bare en sjov udfordring, som man ikke kan sige nej til. Sådan en fik jeg i onsdags, da en frisk quindelig medarbejder hos Trafikstyrelsen kontaktede mig for at høre, om vi ikke i strikkeklubben havde lyst til at strikke den snor som trafikministeren skal klippe over ved motorvejsåbningen her i Brande den 27. maj.  Jeg tog en hurtig beslutning og sagde JA, for selv om jeg har så rigeligt at lave med planlægningen af den kommende strikkefestival i Brande i september, kan man vel altid lige putte et lille andet projekt ind :) Jeg tænkte at selv om, der ikke var andre, som havde tid og lyst til at være med, så kunne jeg nok selv nå det :) Men selvfølgelig bakkede mange af mine strikkeveninder ideen op.  Et par af dem kom med den geniale ide, at snoren selvfølgelig skulle laves som en motorvej, så den røde snor, jeg først var gået i gang med, blev trævlet op og sort og hvidt garn blev fundet frem fra skufferne ( dem har jeg da heldigvis nok af)

Nu mangler jeg bare 5 meter stangmasker mere, så er selv snoren i hus, så mangler der blot noget dekoration, som der arbejdes på rundt i de små hjem. Jeg vil vædde på, at den bliver FLOT!!!! Både i Trafikstyrelsen og i Ikast/Brande kommune er de helt oppe og køre over ideen. Vi håber rigtig mange kommer ud på Samkørsels pladsen ved Thyregodvej den 27. maj kl. 14  og overværer åbningen. Hvem ved måske har strikkeklubben andre overraskelsr i ærmet?  vi får se....................... :)

Jo, kreativiteten blomster rundt i det danske land. Og kan man strikke 297 meter Søren Slange, er denne 4½ meter motorvej blot en lille udfordring - som jeg heller ikke tror, der bliver opbevaringsproblemer med!!!!!!

 

Rolling Stones Junior......

Alle aldre kan lide sten. Se lige nogle skjønne billeder.

 

Silke 11 måneder kan i hvert tilfælde!

og morfar kan også!!!!!!!

Gad vide hvad det er for en grøn fætter?.........

Ælle Bælle..... hvad skal jeg putte i munden? Denne grønne eller en sten??????

Det er da et SVÆRT valg.....

Hva`  syn`s du morfar?????



Malede sten...............

Ja, der gik lige lidt ged i layoutet i forrige indlæg - så nu prøver jeg lige igen på et nyt indlæg og ser om det bliver bedre. Den teknik ...den teknik!!!!! Godt man har en IT-søn der kan hjælpe - spørgsmålet er bare, hvornår vi har fornøjelsen af at se ham igen, så vi kan udnytte ham på det groveste :)

Nå, men Ida henviste til en hjemmeside og et kursus i Ølgod med en kunstner, der maler på sten. Da jeg havde set de sten, fik jeg selvfølgelig en uimodståelig trang til også at prøve den disciplin!. Derefter gik turen så til Netto i Rudkøbing for at købe sorte tucher på bud, men de var for længst udsolgt, så jeg måtte cykle den tunge vej til øens boghandler og give 3 gange så meget for en tusch.  Dytme ikke godt for en kræmmersjæl, meeeeen..... Måske hænger kvalitet og pris alligevel en smule sammen, for den ene af de 2 tuscher, jeg købte - Faber Castell multimark 1525 permanent - formedelst (vist nok) 40 kr. er en drøm at tegne med, meget bedre end penolen, jeg også købte. Efter en lille times tid var jeg klar med det første lille tableau. Jeg VED da godt, at jeg ikke gider ar have sten liggende alle steder, men nu kan der ligge lidt i Mille og Brians sommerhus. Kan de jo ligge der en lille tid, indtil de ryger væk.

Brian syntes, de var ret fine, så han bestilte omgående et par stykker mere.

Det betød så, at ungerne og jeg fik en kreativ stund mere inden maden blev serveret.

Ahrrr MAD og MAD!!!!! Men Othellolagkage er jo ikke at sige SKI til, når man er blevet småsulten efter en gang stenkunst :)

Den sorte Tusch er bare super til at tegne på sten med. Prøv at Google "Tegn på sten" - så kommer der en masse fine billeder. Næste gang jeg skal være sammen med veninderne, skal de sættes på en lille tegneopgave :)

 


Rolling Stones..... på Langeland.

I går var jeg faktisk sammen med Rolling Stones.... Ved Gulstav  Langeland.  Bente Hein, som bestyrer den dejlige blog www.fruHein.dk omtaler et sted denne perle af et sted. Her findes ud over vilde heste, en fantastisk strand med de mest fantastiske runde sandslebne sten omkranset af høje klinter.

Rudkøbing april 2014 033.JPG

Inspireret af Bentes blog og Ida som har været til " tegning på sten", pakkede vi en køletaske og et par tomme bæreposer til sten og startede vi vores Zafira fra forrige århundrede, og satte næsen mod Langelands sydligste spids.

Turen var en æstetisk nydelse med alle de gule rapsmarker, der netop nu står i fuldt flor, mange steder med en gravhøj i centrum, eller med hav kig i horisonten.  

Jo, især på denne årstid er Langeland en lille oase, son mærkelig nok er ved at uddø. For min skyld kunne regeringen gerne lukke op for salget af huse på småøer som denne. Ja,  vist vil tyskerne nok købe sig ind, men det er vel ikke værre end at vi danskere, mig selv indbefattet, har købt ødegård ( læs sommerhus ) i Sverige?  Det ville betyde, at der ville blive tilført både kapital og liv til øen og måske end da nogle flere arbejdspladser, og er der noget man mangler her, er det det.

På trods af hold i ryggen, kunne Nielsen ikke nære sig, han måtte et smut ind i gravkammeret og se, om der var glemt et skelet. Heldigvis er der lidt dreng i ham endnu, selv om han egentlig er berettiget til en gang efterløn! :)

Ad små smukke veje kørte vi til Gulstav og det smukkeste syn mødte os i det fantastiske solskin vejr. Nogle få udenlandske turister fra Holland og Tyskland havde også fundet stedet. Vi fulgte en sti ned til havet. Det blæste lidt, men Nielsen stak en finger i vejret og sagde, at hvis vi går den vej, og pegede i den modsatte retning af turiststrømmen, er der læ. Vi fulgte en lille sti langs marken, hvor de vilde heste, uvist af hvilken grund, gik i en kæmpe indhegning med deres små føl. Det er ikke verdens smukkeste heste, synes de minder en smule om æsler, men jeg er jo ikke selv for køn, så HVEM dømmer her? 😘

Selvfølgelig blev det til en masse fotos, som kan komme hjem til de andre 20.000 vi har i forvejen, af disse vilde heste, før vi nåede ned på den stenfyldte strand.


Nielsen, som i dagens anledning havde oparbejdet er gedigent hold i lænden, mente han skulle gå med bare fødder og på den måde få zoneterapi - der var jo ingen grund til at tagemod konens tilbud om det samme. Det fik han så lov til af sin søde kone.

 Bag klinten var der læ og superdejligt, og med picnictæppet bredt ud, op ad en lille stenbakke, var det som at sidde i en lun lænestol. Tænk vi skriver ikke engang første maj, og så kan man under de rette betingelser lade som om, man sidder på en strand på Mallorca.

Det gjorde vi så. Ikke længe i første omgang, - for stenene trak. Jeg MÅTTE bare i gang med at samle flotte sten og HUL-sten. Findes der mon ret mange mennesker, der kan lade være med, at samle smukke sten op. Selv har jeg slæbt tonsvis af sten hjem til Blichersvej og kolonihaven. Lidt af magien forsvinder med tiden, men hvad gør det, når man har haft det rart, mens man samlede dem. Og man kan jo altid finde nogle nye, når de ikke er pæne længere.

Rudkøbing april 2014 044.JPG

Ved gulstav blev et par poser fyldt med de smukke runde sten. Mange af dem er æggeformet og totalt runde, det har jeg aldrig set før - i så stor mængder. Mon de bliver sådan, fordi de ligger lige på sydspidsen af øen, og derfor bliver rullet rundt i alle retninger?
I morgen er der atter en dag, og sol har de lovet, så jeg tror vi smører endnu en madpakke og tager vore venner med derned. Og lur mig om der ikke ender endnu et par sten i lommen og tasken. Der kan sikket ligge mange i en tom køletaske!

 


NU skal det altså uuuuuudddddddddddddd......

FREMADRETTET......... Jeg HADER simpelthen det overmisbrugte ord. Hva FA..... er der i vejen med at sige FREMOVER. Stort set ALLE forsøger at snige FREMADRETTET ind i hver anden sætning, det er simpelthen til at få SPAT af. Jeg får røde knopper, hver morgen, når en eller anden KNOLD i morgenradioen - i et forsøg på at lyde klog og intellektuel - fremadrettet vil dit eller dat. SLET DET ORD I ORDBOGEN og brug for FREMTIDEN - om ikke andet så for MIN skyld - et andet ord. Så kan vi måske BAGUDRETTET tage det op i HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR, som et spørgsmål om, HVILKET ord der blev mest misbrugt i begyndelsen af det tyvende århundrede!!!!!!

NØJ, det LETTEDE!!!!!

God weekend!