Må man kysse en ged

JO, vi har da X-FACTOR i Brande......

Hvis man tror, at Brande bare er et hul i jorden, hvor der aldrig sker i hujende fis, så få liiiiige lettet røveren og kom ud på gader og stræder - sammen med alle vi andre !

Når det SKAL være, så arbejder vi altså hurtigt på disse kanter, ikke bare som erhvervskommune, men også når underholdningsindustrien kalder. I nattens løb er der da nogle, der har fået banket et fint  HENRIETTE X - FACTOR SKILT SAMMEN.

Vi var da nok liiige et par stykker, der havde set Blackman og crew i aftes, og som nysgerrigt har kigget med på FB, for at se, hvad byen/handelsstanden/Kvickly kunne komme op med, hvis Henriette endnu engang overlevede afstemningen.

Ja, faktisk ret mange flere end DR1 havde håbet på. Som den søde "mikrofonholder" fra DR 1. sagde, så er det jo ikke noget problem her i Brande at få jer til at fylde mere end 10 personer. Og mængden blev da også  rigtig meget større da Henriette omsider dukkede op fra den laaaaaange march fra torvet, hvor flere 100 også havde samlet sig, og der var rigtig mange børn, der gerne ville have autografer fra den unge kassedames hånd :)

Men der var nu nok at udfylde ventetiden med og stemningen var forventningsfuld og spændt. Fine kager med billede af Henriette, en hilsen fra Kvickly og Ikast/Brande kommune stod og lokkede. Flag blev rundhåndet delt ud til store som små. Undertegnede havde heldigvis sit kamera at klamre sig til og undgik behændigt det røde Dannebrog.

Selv om man er borgmester eller ex, skal man alligevel instrueres. Intet måtte gå galt!!!!!!!! Stemningen steg og steg :)

Musikskolens store chance for at blive "opdaget" - den store scene venter!

Og hvem kan sige nej til en "Selfie", når det enten er en Helle Thorning eller en sød DR medarbejder, der knipser? Preben siger IKKE NEJ :)

 

Endelig rundede Henriette hjørnet ved Bowlingcentret og parkeringspladsen, og der blev råbt og klappet. Nogle kunne se noget andre ikke. Men hvad betyder det, bare stemningen er der - og det var den!

Det var ikke kun Henriette, der havde fået håret stylet i dagens anledning, også denne herlige lille fyr havde en god "hårdag" og havde fået en god platform at overskue hele situationen fra.

En KVICK kvicklymedarbejder havde set hvor det bar hen, og hun fik behændigt banket et lille europallepodie op til Henriette og borgmesteren - et godt tiltag! Til gengæld lidt ærgerligt, at der ikke var en, der i kampens hede, også havde overvejet en mikrofon. Håber det kommer med i drejebogen til næste lørdag, HVIS Henriette nu SKULLE gå hen og løbe af med sejren.

og SÅ skete det endeligt. Henriette LIVE liiiige i kameralinsen. Yeahhhhhhh. Så Henriette - hvis din mor ikke lige har nået at få noget snuppet med sit kamera - så siger du da bare til, så kan jeg godt levere til din scrapbog :)

Det kan godt være, at Brandes verdenspresse og borgmester og DR1 var samlet - men familien kommer i første række. Tror det var bedstemor, der fik en krammer.....? ( det synes jeg, jeg lyttede mig til).

og bedstefar skulle altså heller ikke snydes! :)

 

Så var det Kissmeyers tur - gad vide hvad han sagde????  FÅ SÅ LIGE FAT I EN MIKROFON, FOR SØREN!!!!!  H V I S seancen skal gentages næste lørdag - så brug dog Bowlingcentrets trappe og altan, som platform og lad Henriette synge ud over land og by heroppefra - er mit beskedne forslag.

Henriette 077.JPG

Nå pyt med fine ord, Preben kom med blomster og balloner - dem kunne vi da alle se! Ikke noget med små beskedne buketter her :)

X-factor er luftig som en ballon, der vejer i vinden. Men uanset HVAD, Henriette - om du vinder eller ej, så synger du bare godt. Det vil være godt for byen Brande, hvis du vinder på fredag - men jeg ved ikke, om det ville være lykken for dig og dit liv, at vinde i så ung en alder???? Det kan ingen vide. Men herfra skal lyde et "LYKKE TIL" - og min stemme får du under alle omstændigheder, for denne begivenhed har været med til at samle mange af Branditterne, som ellers kan være lidt svære at hive op af sofaen. Vi fik en god og sjov oplevelse. Det ryster sammen på den gode måde. Store som små. Det giver næring til drømme. Lad os bare drømme STORT. Energien følger tanken, så lad os tænke STORT, SMUKT og KÆRLIGT!

Faktisk blev jeg en lille smule rørt, da jeg kom op på Storegade i formiddags og så den flotte flag alle til ære for dig. GODT GÅET Henriette! 



Nytter det at være sponsor........................?

På det enkle svar kan der svares lige så enkelt  JA! JA, DET NYTTER! Det kan jeg ved selvsyn bekræfte, det hjælper endda RIGTIG MEGET!

Ilse og jeg er "deleforældre" til lille Ester, som nu ikke er helt lille længere. Vi har sponseret hende med hver 800 kr. om året siden babyclass - og inden da havde vi Lea. Det sjove ved Ester er jo, at hende har vi kunnet følge personligt.

IMG_0453.JPG

Her ses lille Ester for 3 år siden i 2011, da gik hun i 1. klasse og var 5-6 år.

IMG_0146.JPG

Siden er Esters storesøster, Grace også kommet under vores lune sponsorvinger. Det første år af hendes gymnasium, (tror jeg det kan sammenlignes med) betalte jeg det selv sammen med familien. men da det rent faktisk koster 3000 kr. om året, syntes jeg, det kunne være rigtig dejligt med lidt støtte, og derfor er det dejligt at nogle af mine strikkevenner i strikkeklubben har været gavmilde de sidste 2 år,  og har støttet op. De andre gange har jeg haft pengene sendt med andre danskere ned til Grace. Grace går ikke på NLAI og derfor har pengene ikke kunnet overføres direkte til skolen, som vi gør med Esters.

Denne gang havde jeg så fornøjelsen - både af at møde Grace - og overrække hende penge. Hun går og venter på karaktererne fra de sidste test, inden hun kan gå videre. Derfor ville jeg ikke give hende alle pengene. Der skal være orden i sagerne. Hun ville imidlertid gerne udnytte tiden med et EDB -kursus, og det fik hun penge til. Hun er meget beskeden og sød og hun var utrolig rørt - og det blev jeg selvfølgelig også. Nu er det jo dejligt at lege julemand - så jeg gav hende 1000 Kenyashilling (65 kr.) til hendes mor, som jeg ved har det hårdt.

 

IMG_0292.JPG

Den dag, det var aftalt, vi skulle besøge Ester og Graces familie stod det simpelt hen ned i STÆNGER. De bor i en compound ( en slags lejr) 4 km fra skolen, og som I kan se på billedet var det er noget dramatisk tur derud. Taxachaufføren - i sin nye bil - var mindre end glad, for at køre kunne vi mærke, så vi gave ham en god betaling for turen, som i sandhed også tog laaaaaaaaaaaaaang tid.

IMG_0282.JPG

Ester, Grace, deres mor, og storebror bor hos deres bedste mor i et lille bitte bitte hus inde i kompounden. Vi var selvfølgelig ret spændte på at se, hvilket syn, der ville møde os - men vi blev glædeligt overrasket over, hvor pænt, men småt og meget spartansk, de bor. Hele deres hus er er mindre end min stue, og der bor de 5 mennesker. Jeg havde været skilt og indlagt på den lukkede afdeling, tror jeg, hvis det var mig, der skulle lev under de forhold. Men de har intet valg. Faktisk så boede de jo rigtig flot i forhold til millioner af andre Afrikanere.

Det viste sig at de 65 kr. jeg havde givet Grace til sin mor, lige havde været det, der havde reddet deres tilværelse i denne omgang. Moderen dyrker nogle få grøntsager i deres lille gårdhave og sælger, og for de penge køber hun så nogle andres grøntsager, går den lange vej ind til Nakuru og sælger dem osv.

IMG_0275.JPG

Manden - i den blå trøje - er Peter. Han er selv børnehjemsbarn fra NLAI, og har taget en læreruddannelse og underviser nu på skolen. Udover at være meget musikalsk ( underviser i sang og rytmik på skolen) er han også kunstner og maler, og det dejligste menneske, man kan tænke sig. Han elsker sine elever kan man mærke, og gør en stor ekstra indsats for dem. Han tilbød også at tage med ud til Graces familie og være tolk for familien, som kun taler swahili. De 5 ord på swahili, jeg kender..... goddag, gå væk, kom her, og TAK - kommer man jo ikke vældig langt med i en snak om hverdagslivet.

IMG_0280.JPG

Vi skulle selvfølgelig fotograferes sammen - og selv om jeg har tabt mange kilo, så går der da stadig 2 afrikaner på min størrelse :(  Her kan I se hele deres stue. Til høre for skabet var der et forhæng ind til et andet rum, som vi ikke så.

IMG_0278.JPG

Ester var selvfølgelig mere end glad for de små ting vi havde med til hende. Lidt tuscher, fint papir, en saks og malebog fra Fakta i Brande, og så havde jeg fundet nogle kladdehæfter i Nakuru til ca 50 øre, så dem havde jeg også investeret i :) Til moderen havde jeg skrevet et lille kort og pakket lidt flere penge ind i. Hun pakkede det ikke op, men stak det - lige som jeg selv ofte gør ind på hylde 2 - BH´en), så håber jeg det kan lette hendes hverdag en smule.

IMG_0285.JPG

Her ses deres "have", hvor der også løb et par fjerløse magre høns rundt.

IMG_0288.JPG

Graces mor er omkring 45 år, og Grace ligner hende utroligt meget. Bedstemoderen vidste ikke hvor gammel hun var. Men sikke et dejligt tandløst smil hun havde - en herlig kvinde. Det ville have været rigtig interessant at kunne have snakket swahili og have hørt hendes livhistorie. Men det blev ikke i denne omgang.

IMG_0290.JPG

Desværre var Grace ikke hjemme mens vi var der, hun skulle passe sit kursus, så vi nåede bare lige en regnvåd krammer.

IMG_0291.JPG

OM det NYTTER.....?  Ja, Grace ønsker at blive advokat. Den drøm ville hun sandsynligvis aldrig kunne leve ud, med mindre nogen påtog sig et sponsorrat. Det har strikkeklubben og jeg gjort, og så må vi bare håbe, at drømmen bliver udlevet for hendes egen og familiens skyld. Hun er deres håb om en bedre fremtid, for med salg af nogle få grøntsager hedder det først og fremmest OVERLEVELSE, der skal meget mere til, hvis der skal mere gang i bl.a. Afrika.

Tænk, hvis hver person i I-landende tog hånd om et andet menneske i ulandene - mon så ikke, vi kunne få fordelt goderne lidt mere retfærdigt, og verden et bedre sted at være. Måske utopi - men jeg ER et meget naiv menneske :)

 

Gensyn og underholdning.......

Som jeg vist har skrevet i går, var det en fantastisk velkomst, Per og jeg fik på Kioo Lulu. Vi skulle helt fra morgenstunden møde i kirkerummet, fordi der var dømt opvisning fra skolens elever. Ikke fordi Per og jeg kom, men fordi, der også var besøg af 25 elever fra en sjællandsk efterskole. Jeg har set showet tidligere, men ville selvfølgelig gerne se det igen, MEEEENNNNNN, jeg var simpelthen nødt til lige at suse over på Kioo lulu først og sige hej til alle kvinderne og give dem en krammer.

IMG_0114.JPG

Pigerne brød ud i en sang, de havde skrevet til lejligheden, og Per og jeg blev iført hver et Kenyansk flag - det var mere sjovt end kønt!!!!!! Men velment var det..... og varmt ! Vi blev selvfølgelig rørte - og det blev vi mange gange i den uge. Men mange minutter havde vi altså ikke sammen, for vi skulle jo over og se det store show. Men NØJ, hvor var det altså dejligt at se dem igen. De er alle sammen blevet lidt tykkere (hi hi) fået nyt hår og tøj. Det er super in med parykker i Kenya. Fatter ikke, hvordan de holder det ud i den varme - men det gør de altså :)

IMG_0120.JPG

Uden for var drengene fra drengehjemmet i fuld gang med at øve deres nummer, og da vi dukkede op, fik den bare hele armen :) Dygtige er de bare. For 3 år siden fik de en ny lærer som underviser dem i akrobatik, og der er virkelig sket noget siden da.

IMG_0121.JPG

Børnene var linet op klassevis, og det er imponerende, hvor stille og hvor længe de kan sidde roligt. Det er noget mere disciplin i Kenya, hvor klasserne også er på op mod 50 elever.

IMG_0122.JPG

Susanne er lige henne og "hilse på" på eleverne, og det er helt tydeligt, at de ÆLSKER hende :)

 

IMG_0128.JPG

Selv de helt små elever fra "babyclass" (4 - 5 år), underholdt med et lille teaterstykke. De er simpelthen bare SÅ bedårende, at man får lyst til at tage dem med hjem. De har de søde uniformer på, som ikke alle kommer lige fra vaskemaskinen. Desuden har de alle fedtede fingre, og de fleste har snottet hængende som grønne indtørrede gardiner under næsen. Men hvad betyder det? INTET. Jeg syntes den første gang, der kom en og ville holde mig i hånden, at det var lidt klamt. men efter en ½ time overgav jeg mig - man kan ikke andet :)

IMG_0131.JPG

Dette hold piger deltager i en landsdækkende konkurrence, og er blandt de 3 bedste hold i Kenya. Lige nu er de ved at øve til finalen og lave kulisser. Faktisk er skolens elever dygtige på flere områder. Også i Rugby gør de sig gældende på landsplan, og det betyder rigtig meget prestigemæssigt for skolen.

IMG_0145.JPG

Underholdningen sluttede af med modeshow. Det var eleverne fra sy skolen, der stod for dette flotte indslag.

Afrikanske frustrationer.......................

Det er både hårdt og dejligt at være på Kioolulu. Dejligt at mærke, at jeg betyder noget for dem, og at gensynsglæden var stor på begge sider.

IMG_0183.JPG

,Dog hvilede der også et vist forventningens pres på mine smalle skuldre og selv om jeg efter det første gensyn sagde, at de bare skulle gå i gang med det, de plejer at lave, endte det med at de bare sad og kiggede på det, jeg egentlig havde besluttet kun at vise til 2 af gangen. Lidt frustrerende, fordi det var billedet hele ugen, medmindre jeg satte dem igang en og en.

IMG_0184.JPG

Der er milevid forskel i mentaliteten fra DK og Kenya. Jeg tror desværre også, det er derfor, at der ikke rigtig SKER noget i Kenya. Tiden går hele tiden med at vente.... vente..... vente på at nogle svinger pisken. Jeg hader at svinge pisken, og bliver vældig frustreret, når andre ikke selv kan tage initiativ. Det kniber det altså rigtig meget med i Kenya. Groft sagt, så sætter man sig hellere under et træ og venter på at der kommer en og sparker en i gang end selv tage teten.

 På 3 eller 4. dag opstanden, blev jeg derfor også nødt til at tage en alvorlig snak med de damer på Kioolulu. Der blev en kende stille efter mit pænt modererede oplæg, men tempoet steg. Jeg satte et mål på 100 par øreringe den dag, og jeg tror, de nåede 80 par, så vi kom næsten i mål, og det var de da også svært godt tilfreds med.

IMG_0254.JPG

Her er jeg ved at vise Florence og Alice, hvordan man laver creoler af kobbertråd fra el ledninger.

IMG_0262.JPG

Uden for sad "de unge mødre" med snavsede hænder og ventede på et nyt læs mudder, som de kunne lave briketter af.

IMG_0269.JPG


IMG_0271.JPG

Faktisk havde jeg lyst til at prøve, fordi hyggede sig, men jeg havde jo min egen business at passe.

IMG_0206.JPG

Selv synes jeg ikke, jeg fik bidraget med så meget den uge, som jeg havde troet, men kvinderne havde en helt anden opfattelse, da vi snakkede om det, så det er sikkert bare mit ambitionsniveau der er for højt. Jeg bliver nødt til at indse at Kenya og DK tempo ikke er det samme. Vi kan sikkert lære en del af hinanden, hvis vi fusionerede lidt. Jeg kan da også mærke,  at jeg ( i skrivende stund) her på solsengen - 2 dage før hjemrejse efterhånden er nede i noget der leder i retningen af Kenya-tempo. Det vil sige at jeg stort set kun letter røven, når jeg skal æde eller ( på jævn jysk) skide!!!!!!!

IMG_0367.JPG


Og så er jeg også ved at være frisk igen efter en ordentlig omgang med hals og lunger. 5 dage med host,sprut og snot, hovedpine og painkillers er måske ikke at kimse af, hvis man ikke kan finde på andet at lave, men det er lidt surt show på en Kenyatur, hvor man har den store pung op af lommen. Nå, jeg fik nogle billige penicilinpiller til 100 kesh ( knap 7 kr.) , meeeeeen jeg var nu ikke helt tryg ved lægens overfladiske undersøgelse, så jeg turde ikke spise dem, tog dem bare med som sikkerhed, hvis det blev helt skidt. Og nu på 6. Dagen er jeg da ved at føle mig lidt oven på igen. TAK til Per som smittede mig, han var nemly ramt den første uge!!!!!!!'


I morgen er det afgang til Nairobi, men først skal jeg ned til Minalyns aidsprojekt og købe noget mere. Hendes ansatte laver de fineste ting, og det kan man kun købe for lidt af. Hvor GAD jeg altså godt have mange mange flere penge, så jeg kunne en masse ting hernede. For jeg er fan af hjælp til selvhjælp, og alle har godt af selv at tjene sine penge ved at arbejde.




IMG_0145.JPG

Kioo Lulu I love you!

Back in Kenya.

Mere end en uge er nu gået her i Kenya. ja, snarere løbet. Først et par dage hos Dea i Naivasha. Et dejligt sted med ro og afslapning, for lige at få sjælen med. http://deasgardens.com/location.html

Vi landede fredag morgen den 14. Februar og kørte direkte fra Nairobi til Naivasha. Priserne er steget ufatteligt meget i løbet af de sidste 3 år, but so is life! Så denne gang måtte vi betale dobbelt så meget for at køre halvt så langt. Vi valgte samme firma som sidst, fordi det føltes trygt, men det kan virkelig gøres langt billigere, så hvis vi skal herned igen, vil vi nok vælge en anden. Føler os en smule snydt, men så kan vi lære det, kan vi😁!!!!!!

Søndag middag kørte vi så til Nakuru hvor Kioo Lulu og NLAI ( New Life Africa International ) ligger. Susanne havde fundet et andet og meget billigere hotel end sidst. Hotel Citymax i "gå -afstand" til skolen. Hotellet var rigtig godt til prisen, og i ugens løb fik jeg mig indyndet hos manageren, og har fået hotellet til at udstille vores smykker. Han blev faktisk så blød om hjertet, at han vil foreslå sine direktør-kollegaer i en eller anden sammenslutning, at de også bliver forhandlere. Men lad os nu se. Kenya er Kenya, og der bliver ikke redet samme dag, som der sadles!

IMG_0114.JPG

Det var den helt store gensynsglæde med " mine piger" - uha hvor er jeg blevet rørt mange gange i denne uge. De havde lavet velkomst hilsen og velkomstsang, ikke et øje var tørt, hverken på sort eller hvid bane.

IMG_0155.JPG

4. klasse eleverne på Uhre Friskole har gennem længere tid lavet smykker og solgt disse for at tjene nogle penge til støtte for Kioo lulu projektet. De har været fantastiske, og det var et stort og rørende øjeblik, da jeg kunne overrække en kuvert til hver af kvinderne. Brevet indeholdt 10 US $, et armbånd samt et brev eleverne havde skrevet på engelsk - enten 2 og 2 eller enkeltvis. Kvinderne var dybt taknemmelige og rørte og besluttede sig for at gøre gengæld ved at skrive et brev til den person, de havde fået gaven af. Nu venter jeg så, - lige så spændt på - at få lov til at give de breve til ungerne fra Uhre. Det er sørme dejligt at være den julemand, der får sådan en gavetjans. Føler mig bare så privilegeret i det hele taget, at få lov/mulighed for at møde disse fantastiske mennesker - både de der giver og de der modtager. Og I er jo mange, der har støttet projektet. EN STOR TAK til jer :)

 

Back in Kenya.............................

Arh... FAKTISK er vi nu tilbage i DK efter 2 fantastiske uger i Kenya. Jeg har skrevet lidt ned på Ipaden i Kenya, og de "bloggting" vil jeg poste de næste dage.

per skal 002.JPG

Først skal I lige have et billede af Nielsen i ført en af de parykker, vi har købt til børnebørne i Kenya. Mange Kenyanske kvinder bærer med stor glæde paryk, så derfor er der et kæmpe udvalg, og de koster kun den nette sum af ca. 80 kr. så det syntes vi var en herregriner, at bruge som gave til børn, der i forvejen har ALT!!!! Hos Zofie på 4 år var begejstringen nu ikke helt nem at føle, men mon ikke hun finder ud af hvor sjove de er, når de skal lege "klæde-ud", hvad de næsten dagligt gør. Hun ville hellere have haft endnu et tøjdyr at føje til de 100, hun har i forvejen!!! So is life!  Heldigvis havde jeg fået en lille udskåret elefant i fedtsten, den fik hun, og den vakte ret meget mere begejstring.

Nå, som I kan se på overstående ligner Nielsen jo en der har været 3 år i Afrika, og som er ved at skifte ham. Undertegnede ligner - om end der er kommet et svagt rødbrunt skær over kadaveret - mere en, der har været på skiferie i Blåhøj!!!!!! Men OKAY, Kenyanerne elsker lys hud, måske er der derfor jeg er lidt populær på Kioo lulu :)

IMG_0539.JPG

Om ikke andet, kan vi voksne i hvert tilfælde hygge os med parykkerne! Hvis nogen er i tvivl er det svigersønnen til højre og mig til venstre!!!

IMG_0535.JPG

Ja, hvad ER nu lige det for noget, med alt det hår!

Nå, tiden er inde til nogle af de blog-indlæg jeg skrev i Kenya.

Sofaflet.....................og høns!

Efter et lidt spontant og noget mislykket indkøbsforsøg i Bilka kørte Mille, Silke, Zofie og jeg hjem til hyggelige Brande igen. Bilka havde annonceret med LCHF- bogen Slank og glad, og den eneste bog de så ikke havde, var selvfølgelig den!!!! De får 16 mere i morgen, men hvad rager det os, når det var i dag vi ville have den :(  SURE SURE!  Vi vil gerne tabe os lige mere og lidt hurtigere, og så kan man selvfølgelig ikke vente. ØV!!!!

Faktisk blev vi så barnlige, at vi hængte det tekstil tilbage, som vi ellers havde besluttet os for at købe. Tøsefornærmede, kan man vist godt kalde det. Vi købte 3 pølsehorn til Zofie, som selvfølgelig ikke skulle lide under, at hendes familie er nogle sure mokker, og så købte vi 3 mere, som vi tog med hjem til Cille.

Jeg lagde også 2 dejlige krimier - som jeg egentlig havde tænkte at tage med til Kenya - tilbage i bunkerne. Det kan jeg så godt ærgre mig lidt over nu. ( Håber Mille kører derop i morgen igen - så kan hun sikkert lokkes til at købe dem) 2 Marklundkrimier til 99 kr. er jo næsten ikke dyrere end 2 ugeblade, og langt mere værdifulde efter min mening.

sofaflet 002.JPG

Turen var ikke helt spildtid - det er det IKKE, når jeg er sammen med mine børnebørn - I LOVE IT!!!!! - men jeg har faktisk et lidt travlt program med at gøre klar til Kenya engang i foråret. Så da jeg kom hjem, brændte jeg 3 perlehøns og satte mig ind i sofaen og flettede et par armbånd, som jeg vil lære Kiooo lulu kvinderne at lave. Per kunne ikke lade være med at grine, da han så min opfindelse. Jeg plejer at have ham til at holde i den anden ende, men han havde travlt med at lave brormands bil. Men "Nød lærer nøgen kvinde at flette", og så må man være lidt kreativ og tage de forhåndenværende ting i brug + et par fødder. Ja, det var lidt småkoldt, så jeg beholdt altså tøjet på, og det ville også være trist at få en delle eller den venstre pat viklet ind i et armbånd. PUHA, jeg får nogle grimme billeder på nethinden!

hønsekæder 004.JPG

Resultatet blev jeg ret tilfreds med. Det er en speciel fletteteknik som jeg lavede første gang for flere år siden. Dengang var teknikken ( som er meget gammel) helt ny!!!! . Jeg googlede fletteteknikken dengang for at finde en opskrift. Det lykkedes ikke, men til gengæld fik jeg 2 ca. millioner links.......................med sexsiderBondage!

hønsekæder 001.JPG

Fletningen er helt firkantet og rustik, låsene er børstet stål og magnetiske. Et armbånd til både han og hunkøn - ja, selv transvestitter ville kunne bruge det :) Så mangler du er gave til 200 kr. er sådan en fætter måske løsningen? De kan bestilles på marianne@frusommer.dk

hønsekæder 007.JPG

Ja, de lange perlehønsekæder er også ret søde, hvis jeg selv skal vurdere dem med Sommersk beskedenhed ( eller mangel på samme)! Ja, så blev det også afsløret at jeg trænger til at få fornyet mit neglelak, og det må jeg hellere gøre NU, inden jeg går i seng, så jeg ser anstændig ud på Apoteket i morgen.

hønsekæder 008.JPG

De laves i mange farvekombier og koster en flad 200 kr.s seddel.

kioolulu.... here we come :)

Engang i løbet af foråret skal vi til Kenya igen. Topprioritet er selvfølgelig glasperleværkstedet Kioo lulu i Nakuru. Mange mennesker har været søde at donere penge, så jeg har kunnet købe materialer. Det første glas er sendt derned med andre danskere, som også arbejder frivilligt i perioder på NLAI  http://newlife-africa.org.linux5.unoeuro-server.com/6.html?&L=0 . Min gode veninde Ilse har således lige været dernede for at lave et skolebibliotek på stedet. Hun og hendes børn havde masser af glas med, og har tage et par gode billeder af udpakningen.

kiooluluglas.jpg

Her ses Jesicah, Millicent og Tracy i gang med at pakke glasset ud. I baggrunden står Ruth og siddende sidder en ny kvinde jeg endnu ikke har mødt, men jeg tror, hun hedder Florence. Jeg glæder mig vildt til at møde dem igen, da det alligevel er 2 år siden, vi var dernede sidst. Det koster jo immervæk en smule Cash på bankbogen at finansiere sådan en tur, selv om jeg selv arrangerer turen. Der er en del at ordne på den måde - meget nemmere at købe en pakkerejse, kan jeg godt fortælle - men en stor tilfredsstillelse at gøre det selv. Tidskrævende at indhente priser og lave aftaler. Priserne er steget RET meget de sidste år, så man skal se sig godt for.

morfar 61 år 012.JPG

Nu er billetter, hoteller og chaufører booket så mangler der blot et pat tusinde andre ting. Bl.a har jeg lige fået en ordentlig røvfuld læder, gummi og forskellige smykkedele hjem fra Kina. Det VEJER!!! Det sorte bundt oven på kassen vejer f.eks. 4,5 kg, så med det ene og det andet bliver der altså læs på. Heldigvis må hver person til Kenya medbringe 2 X 23 kg + håndbagage, så det går jo nok :) Jeg skal dog have plads til min HOVEDPUDE også :) Tager simpelt ikke ud at rejse uden den mere!! Gider ikke vågne stiv i nakken og med hovedpine længere, det er livet for kort til.

Jeg opdagede for et par dage siden at endnu en af mine søde veninder havde sat en pæn sum penge ind på kioo lulu´s konto, så det betød, at jeg kunne nå at bestille lidt mere glas og tage med. I det hele taget er jeg super glad for at så mange af mine venner og bekendte endnu engang kryber til fadet og punger ud. TUSIND TAK!! Jo flere der støtter jo mere kan jeg købe af materialer og des flere penge kan der så genereres.  Skulle DU også få lyst at støtte med et beløb - lille som stort - er kontonummeret 7621 2136444

Ja, jeg forpasser ikke en chance til at snakke om projektet og opfordre til at støtte. Jeg bider AL skam i mig, for det drejer sig  ikke om MIG - det drejer sig om, at kvinder fra krisecentret i Nakuru, får et værdigt liv - og det har 12 af dem altså fået - takket være projektet.

Jeg bliver totalt varm om hjertet, når jeg ser billeder af disse smukke og stolte kvinder, så nu har fået  selvværd, selvtillid og lækkert hår :) Der er en verden til forskel, fra jeg så dem første gang og til nu!  Jeg er ikke dybt religiøs - men jeg takker de højere magter for, at dette projekt er lykkedes :) Jeps, jeg tog godt nok initiativet, men uden andres hjælp og tro på sagen, var det næppe blevet til noget. TAK ALLESAMMEN.

morfar 61 år 003.JPG

I skal nu heller ikke snydes for et billede af LÆKKERMÅSEN her. Silke snart 8 måneder :)

 


Low Carp High Fat... eller på godt DANSK

Få kulhydrater og meget fedt. Jeg har siden nytår omlagt min kost, så den næsten ikke indeholder kulhydrater og fedtprocenten er sat på turbo.

 

ÅRSAG! Efter at have ædt os igennem rå mængder af slik og chokolade og andre julegodter var Per og jeg ved at BRÆKKE os over os selv. Hver aften - når aftensmaden var spist og bordet ryddet igen - fandt en af os  et eller andet frem fra gemmerne, og selv om vi sagde til hinanden, at NU var det slut, røg der altid noget i indkøbskurven. Ikke fordi vi ville spise det, men det var nu rart at have lidt på lager, hvis der kom gæster. HA HA!

LCHF is 004.JPG

Nu er morgenmaden, som før bestod af 1,5 % A 38 med havregryn og lidt kerner, skiftet ud med græsk yoghurt 10% eller cremefraiche 18 % og kun med kerner og mandler, som ristes i ovnen. I næsten en måned har jeg ikke spist brød, kartofler, ris, pasta eller andre kulhydrater. Derimod kyler jeg en del fedt og protein lige ned i løgneren. Det er totalt  GRÆNSEOVERSKRIDENDE, efter et helt liv at have fået tudet ørene fulde, om at alt skulle være fedtfattigt. Jeg er nødt til hver morgen at tjekke vægten, og heldigvis går den den rigtige vej, nemlig NEDAD!!!!!

LCHF is 003.JPG

Her til aften har jeg lavet LCHF is. Den består af 8 æggeblommer, 2 hvider, ½ liter fløde, Surkin Gold, vaniliepulver (ikke vaniliesukker), lakridspulver. Det skal vi selvfølgelig spise i morgen aften til håndboldkampen. Med GOD SAMVITTIGHED!

 

Jeg fik en bog om LCHF principperne i julegave af Jonas og Isa - og den læser jeg flittigt i, ligesom jeg følger en LCHF-gruppe på Face Book og så selvfølgelig bloggen MADBANDITEN!  http://www.madbanditten.dk/

I aften orker jeg ikke lige at skrive mere om det - men læs selv og vurder. Allerede nu har jeg fået rigtig meget energi. Før var jeg altid SÅ TRÆT, det har mærkbart ændret sig. Og sjovt nok så er det mindre svært end jeg havde troet, at holde sig fra sukker. Og sørme om det ikke også er smittet af på arbejde. Kage og - Slikforbruget er faldet markant og flere er begyndt at spise sunde salater. Det er dejligt!!!!

Nu gik der så HØNS i den........................

Der er gået fuldstændig HØNS i den her på Blichersvej. HVEM skulle tro, at jeg nogensinde skulle komme til at sidde og lave perlehøns? Jeg hader at lave små pussenusseting, der tager lang tid - det bilder jeg mig i hvert tilfælde ind. Utålmodig er mit mellemnavn!!!

Først fik jeg øje på disse søde  RICE hønsekrus  og måtte bare eje dem, så de kom på julegavelisten - og heldigvis fik jeg dem. Mille og jeg var så udspekulerede, at vi aftalte at give hinanden dem - bare for at være helt sikre :)  (Det er vildt pinligt, så sig det endeligt ikke videre :)   Nu er Ikeakrusene så skiftet ud med hønsekrus, og jeg nyder hver dag at spise min morgen yoghurt af dem. Bryder mig ellers ikke om at spise af plastik - men her er altså en æstetisk undtagelse.   

Først fik jeg øje på disse søde RICE hønsekrus og måtte bare eje dem, så de kom på julegavelisten - og heldigvis fik jeg dem. Mille og jeg var så udspekulerede, at vi aftalte at give hinanden dem - bare for at være helt sikre :) (Det er vildt pinligt, så sig det endeligt ikke videre :)

Nu er Ikeakrusene så skiftet ud med hønsekrus, og jeg nyder hver dag at spise min morgen yoghurt af dem. Bryder mig ellers ikke om at spise af plastik - men her er altså en æstetisk undtagelse.

 

hønser 003.JPG

Så var det, jeg skulle til at forberede mig til at tage ned på mit perleprojekt Kioo lulu i Kenya i februar. Det har jeg ikke været vildt inspireret til, da jeg stort set ikke har brændt perler de sidste 1½ år, fordi jeg har strikket og hæklet i stedet for. Så inspirationen har hængt lidt i bagbremsen :( 

Under oprydning fandt jeg så en turturial på at lave høns. Det er en min søde perleveninde fra Ikast  - Birgitte - lavede for 2 år siden, da jeg tog til Kenya anden gang. Men jeg kan fornemme, at de aldrig rigtig kom i gang med dem. Psykologisk set, er det sikkert fordi jeg ikke selv tændte helt vild på at lave høns, og så får man jo den energi sendt videre.

Den anden dag tog jeg mig så sammen og lavede  et par stykker, og selv om jeg selv synes, jeg er totalt ude af træning ved brænderen, gik det faktisk ret OK. Blev så tilfreds og stolt af resultatet, at jeg tog et halvdårligt mobilbillede og smed på Face book. I løbet af et kvarter havde jeg solgt 4 !!!!! Det gav selvfølgelig blod på tanden, og jeg har fået lavet lidt flere. Jeg skal jo have et lille lager med til Kioo lulu kvinderne, så de også kan blive inspireret - for de kan jo tilsyneladende sælges!

Nu ligger bestillingerne klar her på min hylde, og jeg glæder mig til, at kunderne kommer i næste uge og henter avlen.

I dag fik jeg så besøg af min søde niece  Tibbe fra Ringkøbing . Hun elsker gult, så da jeg hørte, hun ville komme forbi, skyndte jeg mig at lave en til hende. Hun har selv mange gode kreative ideer, så vi fik lavet en anden model lædersnor til at hænge den i.  Så nu har jeg også lavet en stor høne til mig selv, som skal i samme model lædersnor, og så skal jeg da være lidt  HØNSEFIN , når jeg skal på landet og se  BOLD  i aften.  (Når Spanien forhåbentlig skal ned med nakken!!!)   - UHA bare det nu ikke betyder uheld at sige sådan noget for åben skærm ?   

I dag fik jeg så besøg af min søde niece Tibbe fra Ringkøbing. Hun elsker gult, så da jeg hørte, hun ville komme forbi, skyndte jeg mig at lave en til hende. Hun har selv mange gode kreative ideer, så vi fik lavet en anden model lædersnor til at hænge den i.  Så nu har jeg også lavet en stor høne til mig selv, som skal i samme model lædersnor, og så skal jeg da være lidt HØNSEFIN, når jeg skal på landet og se BOLD i aften. (Når Spanien forhåbentlig skal ned med nakken!!!)  - UHA bare det nu ikke betyder uheld at sige sådan noget for åben skærm ?

 

høns 004.JPG

Hønsene er ikke vildt store 2X1½ cm  - kan bruges i en kæde eller i en ørering. På det øverste billede ses dagens produktion.

Ged i bloggen.....

Dette er et forsøg, for min blog har været out of order en tid, og det er jo mere end TRÆLS, så nu prøver jeg igen!

 

ser lige om jeg kan få det til at virke.

høns 004.JPG

Okay......... Det er såmænd bare Squarespace der har lavet OM på systemet. Det skal de altså lade være med, det er jo totalt utrygt - det er jo svært nok i forvejen. Jeg vil IKKE have forbedringer - det skal bare være som det ER. HØRER I derinde hos Squarespace!!!!!!

Nå, men nu har jeg omsider knækket koden - så hvem ved, om der bliver skrevet lidt i weekenden. Vi kan da lige tage en lille hønsesnak i hønsegården. I morgen vil jeg KUN hygge og brænde perler. dejligt at komme i gang med det igen. Det har stået ret stille det sidste års tid eller halvandet. Der har det stået på strik og hækling!!!!!

5 stjernet......... alligevel

Nå, så havde universet da vist lige en finger med i spillet!!!!! Nu bliver det alligevel mit dejlige 5 stjernede hotel i Nakuru, vi skal bo på - sådan kan det gå, når der sker misforståelser omkring datoer :)  Jeg græder naturligvis ikke, for det ER trygt og godt at komme tilbage til kendte steder, så skal jeg ikke bruge energi på at bekymre mig om seng, bad og mad.

IMG_8340.JPG

Udmærkede omgivelser at brune sine ben i :) Nielsens stænger ligger nok så nydeligt til højre i billedet - en smule hvidere en flertallets på stedet.

IMG_8343.JPG

Udsigten til den ene side......

IMG_8344.JPG

Og vender man sig 90 grader rundt og kigger ud af vinduet, ser der således ud!!!! Man kan sagtens gå hen og få en personlighedsspaltning af at bo her. I 80´erne var der en kampagne, der hed "Plant et træ i Afrika". Hvis jeg skal være lidt grov, vil jeg sige, at det er for, at Kenyas MÆND har et træ at sidde under. Som jeg ser det, så er Kenyas kvinder den hårdt arbejdende del af befolkningen, og rigtig mange mænd sidder under et træ og venter på...... et mirakel?

IMG_8349.JPG

Udsigt over Lake Nakuru.

 

Rejseplaner.....................

Jeg er ved at detailpudse vore rejseplaner for næste Kenyatur i februar. Syntes lige jeg havde styr på det, men i går lørdag åbnede der sig nye muligheder.

stivning 076.JPG

Min gamle chef fra Arnborg Brugs kontaktede mig, fordi hun er ved at pakke 25 kufferter, som skal med en efterskole til "min skole" i Nakuru. Hun havde plads til lidt ekstra kilo, og det er jo et tilbud, man ikke siger nej til - så efter en julestøvsugning, lidt gele i håret og en læbestift i lommen, startede vi Zafiraen op og satte næsen mod Sdr. Felding.

Jytte er en særdeles arbejdsom og aktiv quinde. Lige som jeg, er hun grebet af Kenyafeber og har sammen med Susanne ( leder af NLAI) og et par andre danskere blandt andet fået stablet en fantastisk flot brudebutik på benene i Nakuru.

brudebillede nakuru.jpg

Desværre har vi ikke fået koordineret vore rejsetidspunkter, så den dag vi skulle ankomme til Nakuru var det meningen, at Jytte skulle rejse hjem til DK. Det var jo super ærgerligt, når vi nu kender hinanden så godt!  Men heldigvis tænker Jytte nu på at snuppe 14 dage mere i Nakuru og så rejse med Per og mig hjem. Det ville jeg jo være  tryg ved. Desuden er Jytte jo ikke sådan en 5 stjernet pivskid som mig - så nu har hun overtalt os til at prøve at bo hos NANCY, som driver en lille hyggelig pension. For det første sparer man jo snuden af en rumkapsel ved at bo lidt mere primitivt, for det andet lever man jo også at lidt mere Kenyansk, end når man bor på 5 stjernet.

Per var straks med på ideen, og efter at have set Jyttes billeder fra Nancy´s - og Karen Margrethe ( en anden Kenya veteran) har undersøgt om der er plads, og et værelse med bad, er jeg ski også hoppet med på ideen. UHA UHA!!!! Hvad ender det da ikke med :)

Nu håber jeg så bare på, at Jytte får ændret sine rejseplaner og bliver i Nakuru sammen med os.

Nu har jeg fået fordelt alt det glas vi skal have med hos venner og bekendte, og så venter jeg på en ordentlig røvfuld smykkematerialer: låse, læder og gummisnørrer, ørekroge og hvad har vi - fra Kina.

Sidder du og får lyst til at støtte kioolulus perleprojekt for krisecentrets kvinder, er du mere end velkommen til at støtte projektet.

kioolulus konto i Handelsbanken er
Reg. 7621 kontonummer 2136444 
Husk at skrive dit navn.

Der er også mulighed for at indbetale på skolens konto - så kan du faktisk trække beløbet fra i skat. Send mig en mail. hvis du er interesseret i det :)

Marianne@frusommer.dk

Du kan læse mere om projektet på www.kioolulu.org

TAK til alle jer der har støttet mit projekt denne og de andre 2 gange. For en god ordens skyld, vil jeg gøre opmærksom på, at
ALLE DONATIONER GÅR UBESKÅRET TIL PROJEKTET:)

 


 

Kan man drikke en gulerod.....

JA, DET kan man!  Nu er jeg blevet inspireret og leveret!!!!! Inspireret af min svoger og  svigerinde, som drikker frugt og grøntsager, så man tror det er løgn. Har lånt hendes bøger af Mads BO -  "High on life", lånt en juicer af en sød strikkeveninde, og netop nu sidder jeg og nyder min første juice med gulerod, bladselleri, citron og ingefær. Spørg da lige om DET SMAGER??????

stivning 080.JPG

Så mens Per er i gang med at skrælle æbler ( som jeg også huggede et par stykker af) ordnede jeg nogle grøntsager.

stivning 079.JPG

Første forsøg var gulerødder, æble, ingefær, bladselleri og citron - for susen det smagte godt og sundt. Drak med vellyst, og opdagede så, da jeg skulle ud og handle, at hele min overlæbe og lidt mere var total orange!!!! Fremover bliver det med SUGERØR!!!!

 

stivning 081.JPG

Sund energidrink til computerarbejdet :)

 

stivning 082.JPG

Midt i fabrikationen kom svigerinden så lige susende med en smagsprøve - rødbede og andre sjove ting!!!!! Så måtte jeg ud og købe Matilde kakaomælk for de små glasflaskers skyld. Indholdet blev afleveret til børnebørnene, det var der ingen modstand imod :)

stivning 079.JPG

Og så var der tid til nye eksperimenter!!!. Det anbefales at drikke juicerne med det samme, fordi de oxyderer. Min svigerinde har nu sagt, at hvis man fylder små glasflasker HELT op og sætter dem i køleskabet kan de godt stå til næste dag, så det sætter jeg min lidt til. Det må under alle omstændigheder være bedre end INGENTING at drikke/spise af grøntsager. Jeg får desværre ikke spist ret mange af dem, siden jeg fik en gastric bypass, så jeg håber dillen kan vare ved et stykke tid. Jeg synes godt nok, der er en del rengøringsarbejde ved maskinen - men fik dog et par gode tricks - bl.a. at sætte en pose ned i pulpbeholderen. Jeg tror, jeg vil prøve nogle af de opskrifter, der er i Mads Bo´s bog, hvor man bruger pulpen også, for der er ret meget spild af mad, at smide de gode fibre ud. Så der er flere nye nytårsfortsættere i år :) Næste gang jeg sætetr mig til bloggen her, vil jeg måske fortælle om en bog jeg fik i julegave. LCHF  Low Carb High Fat - lyder ret interessant!

Ikke Hans Engelllllll.......

men MINE engle, som STRIKKE-englen Helle har strikket og lavet specielt til mig.

Stjerner og engle 006.JPG

Siden vi pyntede juletræ i Tankefryd tidligere på måneden, og Helle hængte sine smukke engle på Dinas juletræ - har jeg været smask forelsket!!! I Helles engleduller, med tylsskørt og ballarinasko og fint pynt i håret.

Stjerner og engle 008.JPG

Spurgte om jeg ikke kunne købe 3 - men det orkede hun altså ikke, for der er ret meget arbejde i at lave dem, og nu havde hun jo lavet dem hun gad :(

Stjerner og engle 007.JPG

Begejstringen og glæden var der for til at føle på, da Helleenglen kom ind på apoteket i går med en sød gavepose indeholdende de 3 Engleduller.

Stjerner og engle 009.JPG

For en god ordens skyld må jeg nok hellere sige, at NU gider hun altså heller ikke lave flere......... i år :) But WHO knows, om Helleenglen slår sig løs næste år igen. Jeg glæder mig til at gøre gengæld, og lave noget til Helle.

Hvor er det altså dejligt med så gavmilde venner først Manuela med små pakker ( som jeg ikke har åbnet endnu) og nu engle fra Helle. TAK HELLESEN for din måde at være på! :)

 

Fandens fødselsdag og min bryllupsdag......

Fanden har fødselsdag 2 gange om året - nemly den 11. juni og den 11. december. Per og jeg har bryllupsdag 2 gange om året - og dem lagde vi også på fandens fødselsdag, thi så regnede vi med at kunne huske dem og terminerne!!!!

 

Sådan er det så ikke gået. Vi glemmer dem konstant, så derfor er der gået temmelig meget sport i at huske dem FØRST. I går opdagede jeg ved et tilfælde, at det var den 10. !!!! Og så sagde jeg til de andre på jobbet, at de lige måtte huske mig på det - så da jeg kørte hjem i går - kørte jeg ud for at købe et par forede gummistøvler til manden i mit liv. Hans store ønske. Det kunne desværre ikke opfyldes, for Jem og Fix som havde disse pragteksemplarer, der skulle opfylde hans hedeste ønske kunne kun præstere en størrelse 42 og en 47 - så enten ville det blive "klip en hæl og cut en tå" eller 8 lag indlæg, og ingen af delene tiltalte mig!!!

 

bryllupsdag 004.JPG

Han blev derfor begavet med dette lysende træ ( som jeg fandt ud af jeg ønskede mig, da jeg passerede Jem og Fix´ s nabo - JYSK). Jeg TROR nu hellere Permand ville have haft nogle støvler, but so is life - man kan ikke få alt hvad man begærer her i livet!!!!! Og helt ærligt, så havde han da osse noget at lave en hel time i aften efter håndboldkampen - som han i øvrigt halvsov til!!!!

Egentlig havde Nielsen inviteret mig på cafe Tankefryd til aftensmad. Det blev nu en fuser (for os, altså) for Dina havde i forvejen 77 mennesker til julefrokost, og det havde vi ikke helt taget højde for, så vi luskede pænt ned i Kvickly, for at se hvad de kunne byde på. Det blev en fiskeplatte med fiskefilet, gravad laks og røget ørred med al tilbehør og et lækkert rustikt brød. Ikke så ringe endda - når det nu ikke kunne være anderledes. Og det gode er jo - nu har jeg en middag tilgode hos Tankefryd. Jeg fik set håndbold - om end vi tabte med et mål til Serberne - og så fik jeg påbegyndt et lille hæklet juletræ. Faktisk har det været en dejlig bryllupsdag - og så fik vi også lige drukket en kop the med Susanne og Leif fra Nakuru :)

 

bryllupsdag 011.JPG

Gifts from Germany.........................

Santa Claus is for sure living!!!!! I have been on the postoffice 3 times today after a packet from my dearest German beads friend, Manuela. Disapointet every time - NO packet for Little me. But 5 minutes ago the postman knocked on my door. He had heard that I was searching!!!!

julehæklerier1 038.JPG

2 overnice gifts for Little meeeee. When can I open them, Manuela??? Is it for NOW or for CHRISTMAS?????? Thank you for your warm Words to - LOVE YOU TOOOOOO :)

 

If some of you are thinking, WHY I´m so excited - just look here, then you´ll know :)

http://manuela-wutschke.blogspot.dk/   Manuela is a very dear friend to me, and she is World champ in beadmaking. I know noone better!!!! LOVE TO YOU MANUEALA! And thank you SO much for your friendship and for the amazing beads you have given me so several times!

 

IMG_1502.JPG

Visiting Hartmut and Manuela last summer. Manuela is here showning me her fantastic beads!!!!!

IMG_1506.JPG

They not only make wonderful beads, they also make delicious FOOD :)

 

Tsunamien Bodil...............

Nu ved jeg så ikke liiiiige, hvem det er, der døber orkanerne herhjemme i DK? Men hvem det så end er, så er det ved Gud ikke den mest fantasifulde person, der er født nord for Blåhøj!!!!   BODIL!!!!  Det kan en orkan faneme ikke hedde. Bodil er jo navnet på en BLÅ ELEFANT!!!!! Tilhørende en lille dreng med navnet Per og med en onkel, der hedder Anders!

strikket juletræ 009.JPG

Jeg nægter altså at fortælle verden, at mit smukke gamle syrentræ ( ægte vel at mærke) er blevet nakket af en orkan, der hedder BODIL. Den orkan skal mindst hedde BATMAN!  Basta!.

Og så er der jo blevet snakket om den orkan, som var det en TSUNAMI med navnet Zeus!!! Hvad sker der? Ja, vel er det spændende i et land, hvor hovedhistorien er Mikkel Føns, der får våde bukser OG fødder på Esbjerg havn - men alligevel!

strikket juletræ 005.JPG

Nå, stormen var jo ikke så dårlig, at den ikke var godt for noget. Min søde mand tog også fri fra arbejde, for at køre sin datter og barnebarn til Holstebro til undersøgelse, da jeg var mindre end glad for at køre i det vejr, og så fik jeg det store hverv at hente Zofie i børnehaven i stedet for. Hvem vil ikke hellere spise sin madpakke i børnehaven end køre til Holstebro i stormvejr.? Jeg meldte mig omgående til en bytning. Her spiser vi mellem løver og dinosaurusser. Og bagefter var der perlehygge i mormors sofa. HOV - det må mor og far ikke få at vide. Hi HI!

 

HVIS du har glæde af at læse min blog - må du meget gerne LIKE og dele på FB. TAK :)

Rom..... ikke bare noget man drikker!

I aftes, da jeg som sædvanlig ikke kunne sove og lå og rodede rundt, tændt jeg på et tidspunkt for TV´et - og ved at zappe lidt fangede DR K lige interessen.

Programmet hed: Hvad undergrunden gemmer

Et godt kedeligt program at falde i søvn til tænkte jeg, men for Søren da, hvor blev jeg meget klogere, sådan rent bogstaveligt altså.

 

Jeg har lige været inde og Google programmet og der står fgl.

"Romerriget er en af verdenshistoriens mest spændende og kraftfuldte civilisationer. Ved hjælp af satellit-arkæologi og andre højteknologiske værktøjer afdækker den britiske arkæolog Sarah Parcak og hendes hold lag på lag af historien, indtil Rom viser sig i al sin pragt og vælde, og gør os i stand til at vandre rundt i de legendariske gader og opleve det antikke Rom fra første parket."

Sara Parcak.jpg

Med fare for sagsanlæg har jeg lige hugget et billede fra Dr. hjemmeside - og her er linket til udsendelsen. http://www.dr.dk/tv/se/rom/rom-hvad-undergrunden-gemmer

1½ time med spændende fortælling og billeder af de nyeste værktøjer Sarah Parcak ( tuff dame) bruger, til at finde ærkæologiske fund.

Udsendelsen er uhyre informativ, og jeg tænkte, da jeg havde set den, at HVIS man brugte den udsendelse for alle skoleelever i verden, tror jeg alle ville blive fanget af historiens vingesus. AMAZING.

Tror jeg skal til at kigge lidt mere på DR K - med fare for, at jeg så ikke får sovet!